Beskrivelse
HYGGELIG VILLA I FREDELIGE OMGIVELSER
De landlige omgivelser er et af denne hyggelige villas særkender. Ejendommen ligger helt for sig selv i den smukke natur sydvest for Køng, og foruden de behagelige landskaber er huset ganske velindrettet med blandt andet to lyse stuer og en fuld kælder. Velkommen til.
Adressen hedder Avnøvej 22, og særligt vil I lægge mærke til fredsommeligheden fra jeres kommende bopæl. Der er langt til naboerne, og samtidig er I placeret så tæt på vandet og kysten, at det kun tager fem minutter at komme frem. Hvad angår de praktiske fornødenheder, når dagligdagen skal gå op i en højere enhed, finder I dem inden for en radius af omtrent fem kilometer. Den nærmeste skole ligger i Lundby.
Udefra fremstår villaen med en pæn gulstensfacade, og til denne står det nyere tag flot. Inden døre fortsætter herlighederne med en god og veldisponeret planløsning, hvor I i stueplan tilgodeses af to stuer. Den ene er forsynet med en brændeovn, og begge udmærker sig især ved det rige lysindfald. Etagen fortsættes videre af et funktionelt køkken, et toilet og et regulært soveværelse.
Det samlede beboelsesareal er på 71 kvadratmeter, men hertil kommer den fulde kælder, der indeholder et vaskerum, et badeværelse og tre disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.
Grunden er anlagt i en stil, der matcher det fine hus. Den er meget nem at passe, og samtidig er størrelsen fordelagtig, så den er overkommelig, mens der stadig er masser af muligheder. Terrassen foran stuen er desuden ganske solrig.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.
Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit “omdanne” fritidshuset til helårsbolig igen….