Beskrivelse
LYSFYLDT OG RUMMELIG ETPLANSVILLA MED SUPER BELIGGENHED
Leder I efter et nyt hjem med en tryg og børnevenlig placering, så se med her. Nu kan I overtage nøglerne til denne etplansvilla fra 1968, der ligger på en lukket vej i Digterparken.Boligen fremstår meget velholdt med mange af de originale detaljer, såsom indbyggede skabe, fletparket og pejs, og I får mulighed for at sætte jeres eget præg på både indretning og planløsning – evt. med etablering af ekstra værelser. Hjemmets 180 m2 udfolder sig bl.a. over to store og hyggelige opholdsstuer, der begge byder på et dejligt lysindfald og kig til haven. Køkkenet er funktionelt med masser af opbevaring, og da det har en god størrelse, kan I indrette en spiseplads. I alt indeholder boligen tre værelser, mens I også kan se frem til to badeværelser, entré og bryggers. Denne etplansvilla udmærker sig desuden ved store vinduer, som giver masser af lys i alle rum.Til ejendommen hører en dejlig have med en terrasse, der ligger perfekt i forhold til solen, som her kan nydes det meste af dagen. De frodige blomsterbede bidrager til en skøn atmosfære, der inviterer til afslapning og samvær med venner og familie i sommermånederne. For enden af den flisebelagte indkørsel kan bilen parkeres i carporten, der er opført med et disponibelt rum.Digterparken er et attraktivt kvarter for jer, der ønsker at bo trygt og godt med nærhed til grønne arealer. Der er legeplads i området, og følger I stierne mod nord, kan I besøge fårene, der her går på græs. I vil desuden have nem adgang til alt, hvad I får brug for i hverdagen. Om det er indkøb, skole eller børnepasning, kan I hurtigt komme frem, og børnene kan næsten cykle hele vejen til Skovvejens Skole ad en sti. Ballerups butiksliv og bycenter er omtrent 5 minutter væk i bil – her kan I også benytte S-toget, når andre dele af hovedstadsområdet kalder.Kontakt os gerne for en fremvisning. Vi glæder os til at se jer!…