Beskrivelse
Dejligt sommerhus på vidunderlig naturgrund
Omkranset af marehalm og lyng ligger det familievenlige sommerhjem på Axel P. Jensensvej i midten af et mindre paradis. Vejen er lukket, området roligt og omdrejningspunktet er naturen. Fuglene akkompagnerer solnedgangen, der med rette kan nydes fra det vilde, vidunderlige Vesterhav, der kun ligger en dejlig gåtur fra huset.
Sommerhuset er funktionelt og fabelagtigt – en ideel feriebase for hele familien, med carport og udhus. Soveværelserne tæller inklusiv annekset fire styks med flere gode sovepladser og god skabsplads. Skøn ugeneret naturgrund, grøn og tryg. Huset rummer dertil en dejlig opholdsstue med brændeovn og med udgang til vestvendt overdækket terrasse. I forbindelse hermed ligger et funktionelt køkken, god udsigt over naturområde. Køb frisk fisk ind i Blokhus og smæk det hele på grillen, mens ungerne løber rundt og spiller bold på plænen. Nyd alle solsider- og -tider på terrasserne, som smyger sig rundt om huset med gode lækroge og forbinder sommerhusets afdelinger, aktiviteter og feriegæster. Tag sammen på udflugt til forlystelserne i Fårup Sommerland eller brug de lange soldage på stranden med svømning, sandslotte og sodavandsis….