Beskrivelse
Totalrenoveret i 2021 – flot udsigt til Nørrestrand
Den vestlige bydel har gennem de seneste år vundet mere og mere popularitet når det gælder boliger i Horsens – tænker ikke boligen her vil være nogen undtagelse. Boligen er højt beliggende og den nye tilbygning i form af køkken/alrum giver mulighed for at yde den pragtfulde udsigt ud over den Nordlige bydel samt ned over Nørrestrand. Det kuperede terræn som grunden ligger på, gør at indkig fra gaden overhovedet ikke er noget problem så huset er helt og aldeles ugeneret. Sammen med den flotte tilbygning er der etableret op til flere fantastiske terrassearealer hvor solen kan nydes hele dagen. Med fængslet i baghaven har du også første parket til koncert/musik i haven – der er kort afstand til skole, flere indkøbsmuligheder, daginstitution, Forum Horsens og motorvejen i såvel nord- som sydgående retning kan nås på under 10 minutter.INDRETNING:Entre med gulve af silkecement og stort ovenlysvindue – stort soveværelse med skabsplads – kæmpe badeværelse med brusebad, toilet samt håndvask – fungerer samtidig som bryggers med vaskefacilieteter og med udgang til tørreplads – børneafdeling med 3 gode børneværelser – for enden af gangen særskilt badeværelse til børneafdelingen ligeledes med brusefaciliteter, toilet og håndvask. Sidst men ikke mindst har vi husets hjerterum – et meget stort køkken/alrum og opholdsstue med uanede indretningsmuligheder – her er også epoxy gulv, masser af vinduespartier så lyset vælter ind fra alle sider – køkkenet er fantastisk og vil være en drøm for enhver hjemmekok – her er også et kæmpestort viktualierum med plads til rigtig meget opbevaring – her er også mulighed for at slængre sig i køkkenet med en bog hvor den fantastiske udsigt kan nydes. Huset er gennemgribende moderniseret – dog har man valgt at beholde de charmerende gamle skabe og døre. Der er silkecement gulve i hele huset undtagen de 3 børneværelser.Kunne dette være noget for dig – så ring blot på tlf.nr. 7628 2600 – vi vil rigtig gerne vise huset frem til dig….