Beskrivelse
Stilfuld, elegant, etplansvilla med god planløsning
Nu har vi, hos RealMæglerne Boligbutikken, fornøjelsen af at kunne udbyde denne fantastiske moderne og indflytningsklare etplansvilla fra 2010, der med sine 186 m2 kan rumme hele familien. Boligen består af entré, bryggers, et aktivitetsrum, der samtidig fungerer som fordelingsgang for 2 værelser, et stort og rummeligt køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, soveværelse med eget badeværelse, samt yderligere ét badeværelse mere, samt et værelse med hems. Allerede ved første øjekast fremstår boligen tidløs elegant og velholdt, og byder én velkommen ad den velanlagte indkørsel med integreret dobbelt carport. I bydes velkommen i boligens entré, der har direkte adgang til et rummeligt bryggers, med god opbevaringsplads, samt plads til vaskefaciliteter. Fra entréen er der foruden direkte adgang til det ene af boligens badeværelser, samt et rummeligt aktivitetsrum, og 2 værelser. Aktivitetsrummet, og de 2 værelser, fungerer ideelt som børneafdeling, hvor de kan udfolde sig og lege, mens samtidig at holde alt legetøjet adskilt fra alrummet. Fra fordelingsgangen åbner køkken-alrummet sig op, med god loftshøjde, samt fantastisk lysindfald fra både vinduer og de store skydedørspartier. Køkkenet er holdt i moderne lyse materialer, med en stor kogeø, der forener hele familien om madlavningen i køkkenet. Det store alrum tilbyder god plads til at hele familien kan samles, både om spisebordet, samt i stuen. Fra alrummet er der adgang til soveværelset, med indbyggede skabe, samt eget badeværelse, samt boligens fjerde værelse, der er indrettet med en god rummelig hems. Fra alrummet er der direkte adgang til terrassemiljøet, samt den store vedligeholdelsesnemme have. Både terrassen og haven er sydvendt, så solen kan nydes hele dagen, og når aftenen nærmer sig, kan man rykke under den overdækkede terrasse, som også forlænger sommeren langt ind i foråret og efteråret. Området, der består hovedsageligt af børnefamilier, ligger ideelt placeret med nem adgang til grønne områder, samt kort afstand til alle hverdagens fornødenheder, som indkøb, skole, institutioner samt sportsaktiviteter. Det er muligt at nå de større byer, som Vejle og Fredericia, indenfor 20 min. i bil, eller via både bus og tog. Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….