Beskrivelse
Den perfekte villa, til den store familie!
På en børnevenlig beliggenhed i det eftertragtede villakvarter i Børkop, nær skøn natur ligger denne villa, hvor der er kræset om detaljerne. Her bor I tæt på alle hverdagens faciliteter. I har kun tre minutter til nærmeste indkøbsmuligheder og til skole og daginstitutioner. Børkop er kendt for at have et stisystem der forbinder hele byen, hvor børn og unge trygt kan færdes til og fra skole og fritidsinteresser. Charmen i det naturskønne område med legeplads, Børkop Vandmølle og vandreruter sammen med et kvarter, hvor man kommer hinanden ved, gør B. Berthelsensvej 3 et attraktivt sted at bo. Villaen fremstår indbydende og lyst. Der er gulvvarme i hele boligen. Elementerne i hele huset er fra Svane og så byder boligen på flere kvalitetsmaterialer. Der kan blandt andet nævnes Italienske klinker i køkken/alrum, fordelingsgang og på badeværelserne og Tarkett egetræs gulve i stuen og på værelserne. Ligeledes er der valgt store vinduer på værelserne, så rummene har flot lysindfald, samt netværksstik i 4 ud af de 6 børneværelser, så der er de perfekte muligheder for hjemmekontor!I træder ind via den lyse entré, hvor der er plads til at hænge overtøjet og hvor fordelingsgangen byder på hele 6, lyse børneværelser og 2 flotte og stilrene badeværelser. Her er ligeledes det rummelige og flotte bryggers placeret, hvor der er plads til vaskemaskine samt godt med opbevaringsplads bag de hvide låger. Boligens køkken/alrum er udformet i et stilrent og tidløs design med flot, hvidt inventar og ovn i arbejdsvenlig højde, dertil loft i kip med lydgips loft. Fra køkkenet er der udgang til terrasse med aftensol og fra alrummet og det store vinduesparti, er der udgang til den sydvendte terrasse. Stuen ligger op til køkken/alrummet og fremstår både lys og rummelig. De store vinduespartier giver et smukt lysindfald og udsigt til haven. Fra stuen har I adgang til et skønt soveværelse, hvor I har eget stilrent badeværelse og en stor skabsvæg. Yderligere byder stuen på endnu et værelse, så boligen derfor har 8 gode værelser. Udenfor får I en have der er nem at holde samt omkranses af hæk, og 3 terrasser, den ene er en overdækning med udgang fra stuen. Dertil får I en stor carport samt et skur….