Beskrivelse
Meget flot moderniseret rækkehus
På udkig efter et godt rækkehus i Holstebro? Her på Bachsvej sælges nu et lyst og velindrettet rækkehus, helt optimalt som begynderhus, til en enlig, eller et par. Kvarteret omkring Bachsvej er meget bynært og roligt, og huset her ligger som det sidste på et lukket vænge op mod en vold og et læbælte. Fra huset er der kun få meter til stisystemer eller knap 500 meter til bl.a. indkøbsmuligheder.Rækkehuset ligger ugenert bagerst, med privat for og baghave til hver side af huset, og kun én nabo. Planløsningen indeholder 60 kvm bolig, hvor indretningen er rigtig god, og netop totalmoderniseret i 2023-24. Moderniseringen har bl.a. omfattet helt nyt eternittag, 3-lags træ/alu vinduer, komplet udskiftning af el og vvs inkl. eltavle. Derudover kommer den indvendige del, med vægge, lofter, gulve og inventar fra Aubo i både køkken, entre, badeværelse og garderobeskabe i begge værelser.Rækkehusets indretning består af 2 værelser, entre, badeværelse med bruser og integreret vaskesøjle, og et åbent sammenhængende køkken/alrum/stue. Der er gennemgående lys i alrum/stue, fra vinduer mod øst og vest, og med kig ud til egne terrasser/gårdhaver. Fra stuen, er der også terrassedør, så sommerdage/aftener med evt. solbadning eller grillhygge let kan tilgås direkte fra køkken/alrum.Rækkehuset er oprindeligt opført i 1983, men al inventar, vægge og lofter er nu opdateret til en moderne bolig i hvide/lyse farver. Lofterne er udført med troldtekt, der giver en behagelig akustik, mens gulvene er laminat plankegulv i alrum/stue og værelser plus klinker i entre og badeværelse. Til rækkehuset hører 229 m2 grund, hvor I kan færdes på tre sider af huset, og det med gennemgående flisebelægning hele vejen omkring. På vestsiden, er der hegn opsat mod naboen, mens der foran huset, er hæk mod naboen. Fra forsiden er der mulighed for parkering af op til 2 biler på fliseområdet. Overfor, er der en vold med smukke løvtræer og en sti løber over, videre ned til cykelstien langs Beethovensvej. Rækkehusene er alle en del, af et velfungerende ejerlaug, hvor der også er forskellige fællesarealer til rådighed. Bl.a. “Pirat” legepladsen, grønne områder med fodboldmål mv….