Beskrivelse
Treværelses bolig med sjæl og atmosfære i fredet ejendom
I en fredet ejendom i et charmerende og ret roligt stræde i hjertet af København K finder I denne treværelses lejlighed på anden sal, som udstråler ro og harmoni, så I vil føle jer godt tilpas, så snart I træder ind ad hoveddøren. Boligen byder på tre regulære rum og et rummeligt køkken med spiseplads. Planløsningen er uden spildplads med spisestuen som det eneste gennemgangsrum, så boligen både er velegnet til et par eller som delebolig for to venner, der vil deles om spisestuen, køkkenet med Quooker og det nydeligt renoverede badeværelse med bruseniche. Der er pæne plankegulve i boligen, stukkanter og rosetter i loftet, som det hører sig til i en klassisk københavnerlejlighed fra 1800.Det er ikke blot lejligheden, der er velholdt og indflytningsklar, men også hele ejendommen, der fremstår velholdt. Der er således lagt nyt tag på efter alle kunstens regler og under kyndig vejledning fra de rette instanser. Det er også en veldrevet ejendom, hvor man prioriterer rolige forhold, så der er skrappe restriktioner for, hvad kælderbutikken kan bruges til.Beliggenheden i Badstuestræde 12 er en drøm for jer, der elsker bylivet, der udspiller sig rundt om hjørnerne, samtidig med at I kan forvente fredelige forhold i jeres egen gade, hvor I til den ene side har Strøgets handelsliv og til den anden side Strædets hyggelige caféliv. Og indimellem kan I gå på opdagelse og finde kvarterets øvrige spots og skønne steder. I øvrigt ligger byens gallerier og kulturinstitutioner i gåafstand.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …