Beskrivelse
Velkommen til Bækkelunden 145! For enden af en blind vej finder I denne Bülow & Nielsen-villa med spændende arkitektur beliggende på en stor grund på 855 kvadratmeter. Det medfører hermed en privat og ugeneret have, hvor I kan komme helt ned i gear og nyde solen længere tid om dagen samt om aftenen på den overdækkede terrasse, hvor børnene kan lege og spille bold på græsset.Villaen byder jer på 149 moderne indrettede kvadratmeter med gulvvarme overalt og store vinduespartier, som sørger for masser af lys i dagtimerne. Og det bliver kun bedre, jo længere vi bevæger os ind: Forbered måltiderne i det strømlinede køkken med alt i form af hårde hvidevarer og kogeø, imens børnene laver lektier ved spisebordet. I kan enten vælge at holde glasdøren lukket eller åbne ind til stuen, hvor der er plads til at hele familien kan slappe af i sofaen foran tvet. Derudover finder I fem regulære værelser, og som en-suite af det vestligste værelse er der walk-in og et badeværelse med hjemmespa og bruseniche. Afslutningsvis er der endnu et moderne brusebadeværelse i børneafdelingen og bryggers med vaskefaciliteter.Zoomer vi lidt ud, så befinder ejendommen sig godt i bebyggelsen omgivet af stisystemer i et særdeles børnevenligt område, hvor I trygt kan tilbringe dagene i et dejligt kvarter med kun fire minutters køretur til stranden. Vil børnene gå til ridning, så ligger rideklubben lige i nærheden, og hverdagens fornødenheder befinder sig også tæt på – I kan få minutter få klaret indkøb eller få afleveret den lille i daginstitutionen, imens den store hurtigt kan komme i skole. Derudover er der flere gode take-away- og spisesteder i området samt Brøndby Strand Station, hvor I kan fange S-toget, som kan tage jer ind til hovedstaden på under tyve minutter. I kan også nå motorvejsnettet, der giver adgang til resten af Storkøbenhavn og omegn.Så kom til en fremvisning og se denne attraktive villa med egne øjne….