Beskrivelse
Stor familievilla på blind vej
Bækkelundsvej 9B er den ideelle drømmevilla for familien, der søger et lyst, moderne og vedligeholdelsesfrit hjem i naturskønne og trygge omgivelser.
Ejendommen kombinerer elegance og funktionalitet med en smuk opbygning fra kælder til førstesal.
I 2008/9 gennemgik huset en større renovering, hvor blandt andet taget og spærene på den nye overetage blev skiftet, mens resten af boligen blev fuldstændigt opdateret indvendigt. I 2017 blev der tilføjet en imponerende og lys tilbygning med loft til kip og store ovenlysvinduer, hvilket skaber et unikt lysindfald og arkitektonisk udtryk. Tilbygningen rummer en stor stue og et multirum, der kan anvendes som legeværelse, kontor eller ekstra værelse. Samtidig blev der installeret et ventilationsanlæg i hele huset, som styres af Danfoss Link – et system, der både kan kontrollere fjernvarme og ventilation via et styringspanel og app.
Når man træder ind i villaen, mødes man af en lys og funktionel entré, der fører videre til et rummeligt køkken-alrum, der fungerer som husets naturlige samlingspunkt. Dette rum er ideelt for familielivet med masser af plads til både madlavning og fællesskab. Køkkenet er stilrent og moderne indrettet, og alrummet har direkte udgang til en sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes fra kl. 09 til 19 – perfekt til morgenkaffe og afslapning hele dagen. En særlig detalje er de flotte paneler, der pryder væggene og følger med ned ad kældertrappen.
Stueetagen byder på en imponerende stue med loft til kip og troldtekt lofter, der sikrer en fremragende akustik. Herfra er der adgang til husets store terrasse, belagt med vedligeholdelsesfrie kompositbrædder, hvor der er rig mulighed for at nyde sommerens arrangementer med udsigt til den omkringliggende grønne natur. Derudover rummer stueetagen et gæstetoilet.
På førstesalen finder vi to hyggelige børneværelser med karnapper, som giver et smukt lysindfald og udsigt til omgivelserne. Derudover er der et rummeligt forældresoveværelse, samt et toilet. Her er der mulighed for at etablere en bruser, hvis man ønsker at tage 2 kvm. fra soveværelset for at udvide badefaciliteterne.
Ejendommen har energimærke A2010, gulvvarme i hele stueetagen, et genvindingsanlæg samt en centralstøvsuger – alle tiltag, der sikrer både komfort og bæredygtighed.
Den flot renoverede kælder byder på flere disponible rum samt et stort badeværelse med gulvvarme. Denne etage er yderst funktionel og kan tilpasses mange formål alt efter familiens behov.
Haven er anlagt med fokus på nem vedligeholdelse og rummer flere hyggelige kroge. Den sydvendte terrasse, som har adgang direkte fra køkken-alrummet, blev anlagt i 2020 og får sol hele dagen. Derudover byder haven på en stor terrasse med kompositbrædder, som skaber en smuk ramme om sommerens aktiviteter.
Til ejendommen hører også en rummelig garage samt et udhus, der i øjeblikket fungerer som værksted og opbevaringsrum. Derudover blev der i 2020 opført en ny carport i forbindelse med den nyanlagte terrasse.
Beliggenheden er ideel for børnefamilier, da ejendommen ligger tæt på den naturskønne Bækkensti, som giver børnene en tryg og sikker vej til både skole og legepladser…