Beskrivelse
Flot renoveret landejendom med rolig beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/4 – klik på billede –
Velkommen til en vidunderligt beliggende ejendom med ægte ro, masser af spændende vildt dyreliv og udsigt ud over landskabet, så langt øjet rækker. I får også god plads i en flot og gennemført renoveret bolig, hvor de nuværende ejere har haft fat i det meste siden indflytningen i 2006. Det er derfor en dejligt lys og særdeles imødekommende bolig, I her kan få fingre i på Bækkevej 62 i Vittrup, der ligger i smørhullet mellem Bække og Lindknud. Der kører skolebus nær ejendommen, så det er nemt for børnene at komme i skole, og der er tre forskellige at vælge imellem, to folkeskoler og en privatskole. Der er ligeledes en populær idrætsklub i Lindknud, og indkøbsmuligheder i både Lindknud og Bække.
Boligen rummer 207 kvadratmeter med dejligt lyse rum i stueplan og ovenpå. Opholdsrummet er ekstra lyst med lysindfald fra både syd og vest, og fra stuen er der et par trin op til køkkenet, hvorfra der er terrassedør, så man nemt kan komme ud til denne side også. I får et pænt stort badeværelse, to værelser og et kombineret entré- og bryggersrum, og ovenpå ligger soveværelset, der er på over 22 kvadratmeter, ligesom her er en rummelig repos med plads til skriveborde eller lignende. Der er i øvrigt mulighed for at udvide ind på loftet med flere værelser for jer, der har behov for flere soveværelser.
Udearealet er vidunderligt med en have så skøn og stor, at I får alt det albuerum til legeområder, fodboldbaner, og hvad man ellers ønsker sig. Desuden drivhus og en prægtig gårdsplads….