Beskrivelse
Velindrettet 1 plans villa med særdeles attraktiv beliggenhed i skovlignende område
Med kun få min. gang til Ødammen og Slotsparken, og i gåafstand fra Hillerød Centrum, ligger denne villa for enden af attraktiv og eftertragtet villavej. Beliggenheden er blandt de virkelig gode, centralt i Hillerød og alligevel helt ugeneret. Villaen er er meget velegnet til børnefamilien eller den pladskrævende familie, som vil bo i “skovens dybe stille ro”. Ejendommen er opført i 1997 i en god og gedigen kvalitet, i pæne gule facadesten og med tagdækning i flotte røde tegl. Indretningen er også rigtig god, bl.a. med separat børne- og forældreafsnit med hvert sit badeværelse. Indretning: Præsentabel og rummelig møblerbar entre, stort køkken/alrum med god plads til spisebord og udgang til dejlig vestvendt træterrasse, hyggelig opholdsstue – ligeledes med udgang til stor træterrasse. Skønt, stort forældresoveværelse med skabsvæg og udgang til eget lækkert badeværelse fra 2018, 3 gode børneværelser, pænt gæste-/ børnebadeværelse samt et godt stort og funktionelt bryggers med nyinstalleret varmepumpe (2022). Villaen har flotte klinkegulve med gulvvarme. En virkelig dejlig bolig med en rigtig god og skovlignende beliggenhed….