Beskrivelse
Gennemført og indflytningsklar villa
Denne velholdte villa fra 1973 fremstår i dag indflytningsklar og tidssvarende efter en omfattende renovering i 2022, hvor der er lagt vægt på kvalitet, funktionalitet og en rød tråd i materialevalget.Boligen rummer 147 m² bolig samt en rummelig garage på 36 m².Man bydes velkommen i et praktisk bryggers med klinkegulv, god bordplads og vaskefaciliteter – et funktionelt rum i hverdagen med direkte adgang til husets naturlige samlingspunkt.Det lækre køkken-alrum er indrettet med et stilrent KVIK-køkken med inventar i egetræ, masser af skabsplads og en indbydende atmosfære. Her er der gulvvarme, som sammen med de nye troldtekt-lofter med indbyggede spots skaber et behageligt og moderne opholdsrum. Køkkenet ligger i åben forbindelse med en skøn og lys stue, hvilket giver god plads til både hverdag og samvær. I det store opholdsrum er brændeovnen centralt placeret og bidrager med både varme og stemning på kølige dage.Boligen indeholder herudover en entré, et dejligt soveværelse samt to gode børneværelser, alle med indbyggede skabe. Værelserne er samlet i den ene ende af huset og danner en rolig og velafgrænset værelsesafdeling.Badeværelset er udført med sans for detaljen og byder på gulvvarme samt eksklusivt egetræsinventar, der skaber en varm og rolig atmosfære. Derudover er der et smagfuldt gæstetoilet i samme stilrene udtryk.Fra stuen er der en flot udsigt og direkte udgang til en stor, flisebelagt terrasse, der er ideelt orienteret mod syd og vest – perfekt til sol det meste af dagen og hyggelige aftener. Terrassen har god plads til både spisebord, loungemøbler og krukker, så udelivet kan indrettes præcis efter behov. Den lukkede have danner en grøn og ugeneret ramme omkring terrassen og giver en dejlig fornemmelse af privatliv og ro – et oplagt sted at nyde solen, leg og samvær.Alt i alt en gennemført og indbydende villa, hvor komfort, æstetik og funktionalitet går hånd i hånd – perfekt til familien, der ønsker en bolig, hvor der blot skal flyttes ind og nydes.


