Bakkeager 6, 3230 Græsted

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Renoveret og energioptimeret villa på børnevenlig vej i Græsted

Åbent hus med tilmeldingskrav 14/1 – klik på billede –

Familien, der er søger en moderne, energioptimeret og vedligeholdelsesfri bolig på en børnevenlig adresse, kan med fordel sætte kurs mod Bakkeager 6 i Græsted. Her venter nemlig en villa, der ikke bare rækker ud efter de nævnte kvaliteter, men som favner dem alle med største overbevisning.

Den klassiske 70’er-villa er renoveret gennem det meste af 2022. De nye ejere bliver med andre ord de første, der rykker ind og tager alle herlighederne i brug.

I byggeprojektet blev ydermure og tag bevaret, mens stort set alt andet er erstattet med nyt. Den moderne stil handler blandt andet om gulvvarme på boligens samtlige 133 kvadratmeter. På energifronten er det værd at bemærke en ny luft-til-vand varmepumpe og topkarakteren A på energimærket.

Med bryggers, badeværelse, gæstetoilet, fire værelser, åbent køkken og stue er rumdelingen naturligvis skræddersyet til det moderne familieliv.

Udenfor er der anlagt indkørsel og nye terrasser. Haven er fordomsfri og etableres efter behov med græsplæne, legeredskaber, frugttræer og alt, hvad familiens grønne hjerte banker for.

Villaen ligger i et roligt og samtidig centralt kvarter. Børnene kan komme til skole og fritidstilbud uden at krydse større veje. Inden for behagelig rækkevidde er også byens indkøb og Græsted Syd Station – ja, fra den funklende nyrenoverede villa på Bakkeager 6 kan man gå til alle hverdagens gøremål i Græsted på kort tid.

Kontakt EDC for en fremvisning…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bakkeager 6 , 3230 Græsted3.195.000 kr.22.635 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.396 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 133 ㎡Grund: 806 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1972