Beskrivelse
Velkommen til Bakkedal 4 ved Mikkelborg Strand – en ejendom, der sjældent ses i udbud og med placering på en helt unik og drømmeagtig beliggenhed. Denne villa er som en rolig og fredelig oase, placeret på en lukket vej og direkte ned til Mikkelborg Strand. Her er du omgivet af natur og skov, og du kan endda hilse på de græssende heste lige om hjørnet. Med nem og hurtig adgang til en privat strandgrund og badebro, som deles med de andre beboere på Bakkedal, kan du nyde en forfriskende dukkert i det rene vand og nyde en lækker is fra den hyggelige iskiosk ved stranden.Den charmerende villa er fra 1967 og byder på klassisk 60er arkitektur, og dog med sin egen unikke indretning. Huset ligger roligt for enden af en blind vej og er fuldstændig indflytningsklar i særdeles flot stand og moderniseringsgrad. Her kan du virkelig få lov til at nyde livet, og i særdeleshed i det skønne leverum med masser af lysindfald fra de store vinduespartier. Villaen tilbyder i øjeblikket 3 værelser, men det kan nemt reetableres til de oprindelige 4 værelser. Derudover har ejendommen et nutidigt stort badeværelse og gæstetoilet i lyse materialer.En særlig feature ved denne villa er den separate afdeling med et værelse og egen indgang. Perfekt som separat forældreafdeling eller til teenageren som drømmer om privatliv i egen del af huset. Fra stuen er der direkte udgang til en sydvestvendt solrig og stor træterrasse. Her er der rigeligt med plads til hele familien, gæster og til at nyde en hyggelig grillaften. Haven er lys og åben, og der er frit kig til himlen samt de omkringliggende smukke træer. Dette giver en fantastisk atmosfære og skaber en indbydende stemning, hvor du kan slappe af og nyde dine omgivelser. Placeringen er ugeneret og giver en dejlig følelse af privatliv.Bakkedal 4 er simpelthen en ejendom, der må opleves – et sandt drømmehjem for enhver familie eller livsnyder parret . Med sin sjældne beliggenhed lige ned til Mikkelborg Strand, nærheden til natur, skov, Hørsholm By og idrætsanlæg med stort udbud af diverse aktiviteter, Rungsted Havn med hyggeligt maritimt miljø og gode spisesteder, Kokkedal slot og golfbane, Kystbanen og skole, er banen kridtet op for en nem hverdag. Den charmerende 60er arkitektur og den flotte indretning gør, at du kan flytte ind med det samme.Gør dit drømmehjem til virkelighed og kontakt os for en fremvisning i dag!…