Beskrivelse
Stor villa perfekt til børnefamilien i Aarhus Vest
Tæt på Aarhus centrum står denne store villa klar til at danne ramme om jeres næste boligeventyr. Her får I et hjem, hvis 161 kvadratmeter breder sig i to plan, og dertil kommer en kælder på 93 kvadratmeter. De fire værelser og to badeværelser er fordelt i to separate afdelinger, og med gode opholdsrum og en dejlig have er dette et ideelt hjem for børnefamilien. Ejendommen er opført i 1938, og I træder over dørtærsklen til en bolig, som præsenterer sig lys og indbydende. Især den store stue i stueplan er værd at fremhæve, og her får familielivet ideelle betingelser. Karnappen med charmerende dannebrogsvinduer sikrer et skønt lysindfald i rummet, og på regnvejrsdagene kan I tænde op i brændeovnen, hvilket skaber en stemningsfuld atmosfære. I skal også bemærke det nydelige trægulv, som er afhøvlet og behandlet i 2020. Fra stuen bevæger I jer ind i køkkenet, hvis mørke inventar nemt får følgeskab af en spiseplads til hverdagsmåltiderne. Også her strømmer dagslyset indenfor, og om sommeren kan I stille terrassedøren på vid gab. Etagen afrundes af et kontor/arbejdsværelse der har direkte indgang til et stort badeværelse med et spabad og gulvvarme. På første salen er der et badeværelse og tre værelser hvoraf det ene har udgang til en altan. Afslutningsvis er der en kælder med egen indgang, tre disponible rum og et toilet, og udenfor nyder I sommeren på den vestvendte terrasse. Haven byder også på sandkasse, legestativ og en havedam med et springvand.I bosætter jer i et stille område uden gennemkørende trafik og med børnefamilier på vejen, og fra adressen når I daginstitution, Hasle Skole, busstoppested og indkøb i gåafstand. Ring for en fremvisning….