Beskrivelse
Udsigtslejlighed med altan centralt i Hillerød
Der er masser af naturligt lys i denne lejlighed, der ligger på tredje sal i en velholdt ejendom centralt i Hillerød. Udsigten er ligeledes eminent, og som ekstra bonus får du en skøn sydvendt altan, hvor solen og den friske luft kan nydes i fulde drag. Boligen er velindrettet og pladsen er rigtigt godt udnyttet. Du får en hyggelig stue med plads til både spisebord og sofahjørne, et soveværelse med indbygget skab og udgang til altan, et tosidet køkken med god arbejdsplads samt et badeværelse og en entré med plads til at opbevare sko og overtøj. Boligen fremtræder overordnet i god og velholdt stand, og i køkkenet er der blandt andet nyere- hårde hvidevare, vask og bordplade samt nyt armatur, der alt sammen er opdateret i 2021.
Lejligheden ligger i en nydelig ejendom med en veldrevet forening. Du får blandt andet glæde af et hyggeligt gårdmiljø med have og fælles grill. Der er også vaskekælder og tørrerum, og der er fælles cykelparkering, hvor den tohjulede kan holde tørt og trygt. Du får desuden dit eget kælderrum, hvor du kan opbevare de ting, du ikke bruger hver dag.
Ejendommen ligger i hyggelige Bakkegade med charmerende, gamle byhuse i forskellige farver. Med adresse her får du let adgang til alle byens bekvemmeligheder. Fra hoveddøren er der fem minutters gåtur til centrum og ti minutter til stationen. Herudover får du også let adgang til de skønne, rekreative områder omkring Frederiksborg Slot.
Lyder det alt sammen som noget for dig? Kontakt EDC og book en fremvisning allerede i dag….