Beskrivelse
Velbeliggende villa med mange muligheder
På lukket og børnevenligt vænge centralt i Nr. Lyndelse, har vi nu fornøjelsen af at udbyde denne rummelige og velindrettede villa.
En særdeles velholdt etplansvilla tæt på skoler og fritidsinteresser i Nr. Lyndelse og med plads til den pladskrævende familie eller hvor ønsket om etablering af liberalt erhverv er til stede. Her giver både beliggenheden og indretningen af den rummelige villa jer de optimale betingelser i hverdagen, så der er tid og overskud til det, der betyder noget for jer. I får hele 7 værelser samt et multirum, hvor børnene kan have et hyggeligt samlingsrum med vennerne. Ligeledes kan denne afdeling anvendes til muligt liberalt erhverv og er med sin indretning yderst hensigtsmæssigt adskilt fra boligens øvrige private rum.
Boligen fremstår med pænt og rummeligt bryggers og med adgang til fem gode værelser (det ene gennemgangs værelse) samt pænt og lyst badeværelse med bruseniche.
Køkkenalrummet udgør boligens fikspunkt, og der er sørget for god plads til alle aktiviteter. Selve køkkenet fremstår lyst og med direkte udgang til den skønne terrasse. Stuen ligger i forlængelse af alrummet, men udgør stadig sin egen hyggelige og lyse afdeling.
Ved stuen finder I boligens master bedroom, som har nem adgang til stort badeværelse med bruseniche samt spa.
Ydermere er der to gode regulære værelser, som kan benyttes som enten børneværelser, kontor eller lign.
Ved husets sydvestvendte facade får I et stort og ugenert terrasse-/gårdhavemiljø, hvor de sene aftentimer kan nydes. Haven er anlagt med græsplæne omgivet af hæk og flere steder optræder ældre charmerende frugttræer. Her er det ikke havearbejdet, der stjæler jeres fritid. Til børnene er der plads til fodboldkampen mv.
Til ejendommen hører en stor carport med plads til to biler og med tilhørende redskabsrum.
Det lukkede villakvarter er fri for gennemkørende trafik, og at kalde beliggenheden for børnevenlig er næsten en underdrivelse. Såvel kommuneskolen samt friskolen ligger blot et par minutter væk på cykel og hallen befinder ligeledes tæt på. I finder indkøbsmuligheder lokalt, mens nem adgang til motorvejen og centrum af Odense også hører til beliggenhedens forcer.
Kontakt os for en fremvisning….
Professionel oplevelse og hurtig til at opstarte fremvisning. Allerede dagen efter huset var slået kom kunne vi få første fremvisning.