Beskrivelse
Det er frem for alt kombinationen af en fredelig, naturskøn og alligevel bynær beliggenhed, der gør denne adresse så attraktiv. Ligeledes venter jer en skøn villa på Bakkehaven 6, hvortil der hører en opvokset have og en integreret garage.Naturskønt og bekvemtBeliggenheden er ideel til børnefamilien, som ønsker at bo i rolige omgivelser nær naturen uden at gå på kompromis med byens bekvemmeligheder. I bosætter jer på en blind vej i det nordvestlige Kalundborg, hvor kuperede enge, skove og byliv forenes. I kan hurtigt begive jer ud i skovbevoksningen omkring Munkesøen, der også danner ramme om fritidsaktiviteter, og tilmed er der gåafstand til Skolen på Herredsåsen, hvor I også tilgår idrætsfaciliteter. Nærmeste dagligvarebutik ligger blot godt en kilometer fra matriklen, og I kan nemt cykle til Kalundborg centrum.Lyst og velindrettetDet er en velholdt villa med pæn forhave, der møder jer ved ankomst på adressen. Inden døre fortsætter det nydelige udtryk med dejligt meget lys og rummelighed. En stor vinkelstue udgør boligens primære opholdsrum, hvor sollyset strømmer ind via et sydvendt vinduesparti. Imidlertid kan I også samles i køkkenet, som har rum til en spiseplads. Dernæst kan I se frem til at indrette fire regulære værelser, et gæstetoilet, et badeværelse og et bryggers. Rum til udelivetFra stuen såvel som det ene soveværelse er der adgang til terrassen. Herude skinner solen det meste af dagen takket være den sydvendte orientering, og der er også læ under husets udhæng. Haven er ydermere velanlagt og omkranset af et frodigt planteliv, der sørger for, at I kan færdes fuldkommen ugeneret….