Beskrivelse
Skønt og lyst rækkehus beliggende i et godt kvarter
Velkommen til Bakkehøjen 13, som byder på et dejligt rækkehus i et plan opført i 1998. Huset byder på 90 lyse boligkvadratmeter, beliggende tilbagetrukket, ugeneret og roligt i Græse Bakkeby. Huset er løbende vedligeholdt og istandsat, senest i 2022, hvor der er lagt nye gulve, etableret ny fliseterrasse med overdækning og udskiftet fyr.Huset byder velkommen i den rummelige entré, som giver videre adgang til alle husets rum. Husets gode planløsning fordeler sig over 2 lyse soveværelser i god størrelse, et godt badeværelse med gulvvarme og brus samt et dejligt hjerterum i form af en stor stue som ligger i forlængelse af det 2-sidede køkken der er veludstyret med god skabsplads. Stuen har et dejligt lysindfald fra vinduespartierne og her er der rigeligt plads til både et sofaområde og et spisebord. Husets have kan tilgås terrassedøren fra stuen og byder på rigtig gode udendørsarealer. Haven er omkranset af hæk, og består derudover af en græsplæne og en stor overdækket fliseterrasse. Her er der god plads til havemøbler og grill, så venner og familie kan inviteres på en kold forfriskning eller grillfest, når vejret tillader det. Desuden er der et godt redskabsskur og en parkeringsplads på grundejerforeningens fællesarealer tilhørende huset.Fra hoveddøren er der ikke langt til den smukke natur ved fjorden og andre naturskønne områder som kan tilgås via stisystemerne i kvarteret. Hverdagens fornødenheder som daginstitution, skole samt dagligvareindkøb er beliggende en kort gåtur fra adressen, og Frederikssund centrum byder hertil på et stort udvalg af butikker og restauranter. Til København er der desuden ca. 45 minutters kørsel i bil. Søger I et dejligt rækkehus med et godt lysindfald og en rolig beliggenhed i et godt kvarter? Så er Bakkehøjen 13 bestemt et besøg værd! Kontakt os gerne allerede i dag, hvis I har spørgsmål eller ønsker en fremvisning….