Beskrivelse
Skønt rækkehus med enestående udsigt over fjorden og naturskønt område
Går I med en boligdrøm med ønsket om enestående fjordudsigt, og hvor I kommer til at bo i et eftertragtet kvarter med kort afstand til hverdagens bekvemmeligheder som indkøbsmuligheder, skole, idrætshal, og ikke mindst de grønne, rekreative områder I finder omkring boligen – så har I her på Bakkekammen 142 et indbydende rækkehus på en attraktiv beliggenhed med udsigt til både de grønne arealer såvel som Roskilde fjord.Udefra præsenterer rækkehuset fra 2006, der byder på en velindrettet planløsning, sig flot med rød murstensfacade, zinkbeklædning samt vinduesrammer og døre af mahogni, hvor I inde finder en bolig med fantastiske lysindfald ligesom alle værelser har udgang til enten have eller flot solrig gård.I bydes velkommen til boligen ved carporten med tilhørende udhus, hvorefter I træder ind i den solrige gårdhave, hvor mange skønne stunder kan nydes ganske ugeneret.Inde finder I en lys, møblérbar entré med trappe, der fører til boligens hjerterum på førstesalen. Stueplan byder på tre gode værelser, der nemt kan indrettes til soveværelse, gæsteværelse, kontor eller børneværelse. Derudover får I adgang til bryggers med plads til vaskesøjle og opbevaring ligesom I får et flot tidløst badeværelse med bruseniche. På førstesal har I boligens samlingspunkt – køkken/alrummet, hvor fantastiske lysindfald fylder det store rum, hvor I kan være sammen på tværs af aktiviteter. Her vidner et stilrent køkken, som fremstår med hvide elementer toppet af med en flot bordplade, om et køkken, hvor der er gode arbejdsbetingelser for hjemmets kok. Der er skydedøre til altaner på begge sider, hvor I takket være husets placering finder måske en af de bedste udsigter i området.Velkommen hjem….