Bakkelyvej 36, 4583 Sjællands Odde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velkommen til Odsherred…

Velkommen til “Det Gule Hus” – et skønt fritidshus nær vandet i smukke Odsherred…

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Bakkelyvej 36 – et charmerende hus med god plads, stor grund på hele 2.500 kvm. og en skøn placering her hvor Sjællands Odde er smallest med kort afstand tæt til vand og strand på begge side. Huset er omgivet af naturgrund og blot få hundrede meter væk finder I et fredet engområde, hvor lyngen blomstrer i sensommeren, og køerne græsser – perfekt til lange gåture langs vandet eller et frisk dyp i Sejerøbugten ved stranden eller fra en af badebroerne langs Bugten.

Huset er velfungerende, funktionelt og lige til – åbent og lyst. Her får man 2 store stuer – begge med brændeovn og den ene i åben forbindelse med det flotte stilrene køkken. Her er 3 gode soveværelser – godt fordelt rundt i huset. Endelig får man badeværelse og toilet samt en god baggang med god plads til gummistøvler og flyverdragter. Den store terrasse har sol hele dagen, mens den lille fanger den sidste aftensol mod vest. Haven byder på masser af brombær, hyben og rabarber. Der er plantet æbletræer i baghaven, som i 2022 gav lidt æbler for første gang. Foråret indledes med blomstrende forsythia, der følges op af flot blomstrende rododendron. På terrassen blandes duften af kaprifolie med lavendel i den tidlige sommer – dufte som overtages af sommerfuglebusken. Sommerhusets store vinduespartier og indgange inviterer masser af lys ind året rundt. Det er skønt med let og ligetil adgang mellem ude og inde i de varme sommermåneder. I vintertiden kan man nyde at sidde inde på de kolde dage med husets hele to brændeovne, bog og besøg i haven fra både rådyr, harer, fasaner, fugle med flere. Husets planløsning har været ideel til at have gæster på besøg over flere dage, da opdelingen af stuer og værelser både kan samle og give små afbræk fra fællesskabet. Her er søde naboer – mange har haft deres sommerhus i generationer, men der er begyndt at komme flere småbørnsfamilier til.

Er du parat til at have sommerhus i det skønne Odsherred, hvor naturen og lyset er helt unikt. Har du lyst til at blive vækket af rådyrene der kigger ind til dig om morgen, eller få besøg af pindsvinet når du sidder og nyder de lyse nætter på terrassen. Vil du lave dit fantastiske måltid over bålet nede på stranden, hvor den friske fisk er hentet fra fiskerne i Havnebyen, eller du har måske selv fanget den. De friske grøntsager er hentet fra en af de økologiske gårdbutikker, hvor du selv har plukket de friske jordbær og gravet dine kartofler op. Er du mere til en cykeltur i naturen i det meget kuperede Odsherred, hvor Unesco har sat Geopark Odsherred på listen over verdens kulturarv. Eller har du lyst til at gå i diverse kunstners fodspor og opleve lyset i Odsherred, så er der en enestående chance nu, for at udleve alle dine drømme i dette skønne sommerhus.

Velkommen til……

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bakkelyvej 36 , 4583 Sjællands Odde1.995.000 kr.19.463 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.866 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 99 ㎡Grund: 2500 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1966