Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Helt utrolig charmerende fritidshus i den klassiske skandinaviske stil – beliggende på stille stikvej nær Sejerøbugten…
Vi har hermed fornøjelsen at udbyde Bakkelyvej 55B til salg. Huset ligger mellem Kattegat og Sejerøbugten, så her er gode muligheder for at få en dukkert og mange gode gå ture i det skønne område. Søger man fred, ro og betagende udsigtsposter er Odsherred stedet for jer – her er lyset noget særligt og det gælder alle 4 årstider. Tilmed er Sjællands Odde et af de steder i Danmark, hvor der falder mindst regn i kongeriget. Fra Bakkelyvej er der gå afstand til Ishuset Havgårds fristelser, Odden Spisehus, Café Sejlet og i bil når man nemt Rema1000 i Lumsås eller Superbrugsen i Havnebyen. Havnebyen byder også på en velbesøgt fiskehandler, Birkemosegård med økologiske grøntsager, Odden Ost og vin, Odden Kaffebar og de autentiske spisesteder Café Tunen, Noova og Den Gyldne Hane.
Ejendommen består af to huse som er bundet sammen af den store terrasse. Her er 66 kvm. i boligstand. Det ene hus er sommerhuset på 40 kvm. og den anden bygning er et ældre sommerhus på 26 kvm., der er flyttet til grunden, indrettet til beboelse og registreret som udhus. Ejendommen fremstår i charmerende stil og i meget flot stand – virkelig flot og velholdt. Grunden på 1.300 kvm. er nydeligt anlagt med gamle træer, tætte buske og plæne til hygge og boldspil, så den er nem at passe. Huset har en kæmpe træterrasse, som binder de to huse sammen – her kan inviteres mange gæster til hygge med et glas kold hvidvin.
Her er et rigtigt sommerhus – med flotte plankegulve og trælofter til kip med fritlagte bjælker. Vi byder velkommen i hovedhuset med “husets hjerte” – den skønne lyse stue med brændeovn og hyggelig alkove. Det flotte køkken finder vi i åben forbindelse med stuen, så her er plads til hele familien kan samles. Husets toilet er i bedste retrostil, men pænt og nydeligt. Endelig findes der en godt soveværelse. Den anden bygning byder på lille baggang, depotrum med vaskemaskine, soveværelse, tidligere køkken, der i dag fungere som puslerum og babyværelse og endelig har vi den tidligere stue, der fungere som soveværelse. I forbindelse med terrassen finder man det fine udebad – naturligvis med koldt og varmt vand. Er I på udkig efter charme og idyl så skal I besøge Bakkelyvej 55B.
NB! Huset er tilmeldt udlejning og fremvisning sker kun med forudgående aftale med EDC – kontakt os på tlf. 59321057 for aftale – vi fremviser alle ugens dage….