Beskrivelse
I grønne Nyråd udbydes nu denne moderne etplansvilla til salg. Huset er fra 2020, og det fremstår i flot og indflytningsklar stand. Den tidssvarende indretning giver jer et privat soveværelse med garderobesektion og eget lækkert badeværelse, og hertil følger en god børneafdeling med to værelser og endnu et badeværelse.En hyggelig stue og et stort køkken-alrum udgør hjemmets opholdsmiljø. Såvel stuen som køkkenet beriges af et naturligt lysindfald fra sydvest, og fra begge rum er der direkte udgang til haven.Køkken-alrummet har en imponerende loftshøjde samt et fint ovenlysvindue – detaljer, der skaber en skøn fornemmelse af plads og luft. Det åbne køkken er udført i et stilrent design med grebsfrie elementer, og her er endvidere en praktisk køkkenø samt skabsvæg med integreret køleskab og indbygningsovn.Planløsningen afrundes af en møblerbar fordelingsentré og et veldisponeret bryggers, der har vaskefaciliteter og ekstra skabsplads.Ejendommen er opført med indbygget carport og skur, der tæller henholdsvis 36 og 12 kvadratmeter. Den overkommelige have er anlagt med plæne og en stor fliseterrasse, der får eftermiddags- og aftensol.Boligen ligger på et lille, lukket vænge i et roligt kvarter, der er skønt placeret mellem Nymark Skov og Hulemose Sø. Fra adressen er der ganske få minutter på cykel til både dagtilbud, skole, Vintersbøllehallen og den lokale brugs, og cykelturen ind til Vordingborg tager blot 12 minutter….