Bakkevej 71, 3460 Birkerød

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Omsluttende natur med nærhed til skoven og Sjælsø

De mange kvadratmeter i denne villa er fordelt på ét harmonisk plan, som bærer præg af markante lysindfald og et godt flow rummene imellem. Planløsningen tilgodeser den moderne families behov med separat børne- og forældreafdeling og samlende opholdsmiljøer, ligesom de to badeværelser og bryggerset er fordele. Den store trumf er den høje placering, som sikrer et dejligt udsyn over de naturrige omgivelser.Naturen spiller en markant rolleHaven grænser op til begyndelsen af skoven, hvilket understreger, hvor tæt på naturen, man er her. Under trækronerne fører stier videre til Sjælsø, og lidt mod øst finder man Sjælsø Strand til årets badeture. Kort sagt skal man aldrig langt for at komme på udflugt i naturen, der kan udnyttes til alt fra motionsruter og afkobling til hulebygning og kælketure til glæde for de små. På den anden side af vejen ligger der en eng.Ligeledes er der gåafstand til busforbindelser, indkøb og daginstitution, mens cyklen er det oplagte valg til skole og Birkerød Station. Læg også mærke til musikskolen, biblioteket, idrætshallen og Mantziusgården, ligesom man kan nyde flere gode spisesteder. Alt i alt samler placeringen på Bakkevej 71 alt det, Birkerød er bedst til; naturoplevelser, kulturfaciliteter og alt det praktiske.Udearealet harmonerer med omgivelserneIdet skoven og haven nærmest smelter sammen, så får man glæde af et foranderligt udtryk med synet af de majestætiske egetræer, som changerer i takt med årstiderne. Dette fordrer også et rigt dyreliv, og udsigten ud over naturen præger i det hele taget haven.I sig selv har haven en markant størrelse, idet grunden er på 1.440 kvadratmeter. Udearealet kendetegnes på de hyggelige krinkelkroge med varieret beplantning, som resulterer i en særlig atmosfære med skiftende farver og udtryk i løbet af året. Der er flere terrasser, og på plænen kan man arrangere alt mellem festtelt, badebassin og fodboldmål.199 kvadratmeter i nydelig stilDer er afgjort tænkt over finesserne i etplansvillaen, som eksempelvis hovedsageligt er malet med naturmaling på vægge og lofter, mens træværket har fået linolie, og udvendigt er der brugt trætjære. Denne løsning er både allergivenlig og miljøvenlig. Bemærk også, at huset har energimærke B, og varmekilden er fornyet i 2022.Opholdsmiljøet er udført i flere afsnit, således tre stueafsnit tilstøder hinanden. Fælles for dem alle er den smukke stil, der karakteriserer rummene med blandt andet stukkaturen og de høje paneler. Det hele harmonerer nydeligt i supplement med lysindfaldet via de sprossede vinduer, og solstålerne fremhæver endvidere de pæne gulve. Den ene stue tilstøder køkkenet, hvor fyldningselementer, vitrineskabe og knopgreb fuldender oplevelsen, og så er her plads til en spisekrog. Fra køkkenet er der adgang til bryggerset, der har egen indgang.Det er fra den største stue, at man tilgår forældresoveværelset, som forkæler med en terrassedør. Overfor ligger badeværelset med bruseniche og to håndvaske, og imellem de to rum giver et mindre, disponibelt rum plads til garderoben. I modsatte ende af boligen findes den ideelle børneafdeling med hele fire værelser, og det største har en dobbelt havedør. I denne sektion har badeværelset badekar. Værd at bemærke er garagen, som udgør 39 kvadratmeter. Garagen er frostfri og har både plads til cykler, et værksted eller to biler. Liebhaver….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bakkevej 71 , 3460 Birkerød9.250.000 kr.44.311 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.225 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 199 ㎡Grund: 1440 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1959