Beskrivelse
Velindrettet villa med udsigt over marker i Spentrup
For enden af en blind vej i Spentrup med udsigt til marker møder I denne velholdte villa, som egner sig glimrende til børnefamilien. I kan nemlig se frem til en rigtig god planløsning fordelt over 147 m2 bestående af en stor stue, et køkken-alrum, en voksenafdeling med soveværelse og bad samt tre værelser og et badeværelse. Dertil kommer kælderen med en integreret garage og ikke mindst den pragtfulde have.Beliggenheden er perfekt til jer, der drømmer om at bo roligt med kig til skøn natur og samtidig være tæt på hverdagens gøremål. Inden for en radius af halvanden kilometer finder I både Blicherskolen, Børnehuset Spentrup, indkøb, idrætshal og busstoppested. Derudover tager det omtrent et kvarter bag rattet til Randers. Murstensvillaen fra 1972 fik skiftet taget i 2021. Samme år blev der også installeret en luft-til-vand-varmepumpe, og i perioden 2017-2019 er både villaens vinduer tillige med køkkenet, gulvene og lofterne udskiftet. Familielivet får optimale betingelser indendøre, hvor den store stue indbyder til hyggelige stunder i sofasektionen foran brændeovnen. I kan også samles i køkken-alrummet med udgang til terrassen, og her bliver madlavningen en fornøjelse i det pæne Kvik-køkken. Om natten kan I gå til ro i det rummelige soveværelse med adgang til eget badeværelse. Imens finder børnene sig let til rette i de tre værelser, som ligger i samme afdeling som badeværelset, der har både brus og badekar. Til slut venter kælderen med et disponibelt rum og et værksted i forbindelse med garagen. Om sommeren kan I rykke udenfor i den dejlige have, som er anlagt med en græsplæne, et drivhus og masser af kønne bede, som tilmed er nemme at passe. Endelig skal I glæde jer til den højtplacerede terrasse, hvorfra udsigten til markerne virkelig kan nydes. Ring til os på 8710 4100 for fremvisning eller book på www.hellegade.dk…