Beskrivelse
Indflytningsklart rækkehus i Buskelund.
Dette nyere og velindrettede rækkehus i Silkeborg fra 2011 står fuldstændig indflytningsklart og er et oplagt valg til jer, der ønsker moderne rammer, som I kan flytte direkte ind i. Her får I en velholdt bolig, hvor alt er gennemtænkt, både hvad angår indretning, løsninger såsom plug and play samt beliggenheden nær alt til hverdagen.Inden døre byder stueplanet på et lyst og åbent opholdsrum, hvor køkken-alrum og stue flyder naturligt sammen. Det moderne køkken har en smuk naturbordplade i træ, der tilfører varme og karakter til rummet, og fra stuen er der udgang til den vestvendte terrasse. Dertil kommer et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og ekstra opbevaringsløsninger samt et badeværelse med bruseafsnit.På førstesalen finder I tre gode værelser, hvoraf to af dem har direkte udgang til en vestvendt altan med udsigt over området. Den møblerbare repos er rummelig og giver ekstra indretningsmuligheder samt udgang til en altan mod sydøst. Der er desuden et pænt brusebadeværelse på etagen, og ønsker I et fjerde værelse, er der nem mulighed for at etablere det heroppe.Udenfor nyder I de lune dage og de lange, lyse sommeraftener på den vestvendte terrasse, hvor grillmiddage og afslapning får fornemme betingelser. Dertil er der et mindre havestykke, som er behageligt indrammet af hæk.Huset ligger højt og ugeneret ud mod et grønt område, som giver en følelse af at være inde i skoven, særligt fra førstesalen. Området er desuden familievenligt med legepladser, naturskønne arealer og trygge stisystemer til skolen og institutioner, ligesom I er tæt på indkøb, sportsfaciliteter og bussen. Ydermere kan pendleren glæde sig over nem adgang til motorvejsnettet mod Aarhus og Herning.


