Beskrivelse
NYERE SOMMERHUS I SKØNNE OMGIVELSER
Der er lagt op til mange dejlige ferier fremover i dette skønne sommerhus, der er beliggende i et fredeligt sommerhusområde, som placerer sig i skønne Sillerslevøre, hvor der er gode betingelser for dejlige gåture i naturen og varme sommerdage på stranden. Et naturskønt nærområde med masser af dyreliv og gåafstand til badestrand er det, de fleste drømmer om i forhold til et fristed!
Du bliver med det samme mødt af den dejlige sommerhusstemning i det fine hus på Ballesvej. Huset er forholdsvis nyt, så hele huset fremstår i rigtig flot stand, med plads til både familier og par. Huset har smukke og grønne udendørsarealer, med høje træer og kæmpe græsplæne, så der er plads til leg og sjov. Med den gode placering tæt på lækker badestrand, og kun 5 km. til gode handlemuligheder i Ø. Assels, kombineret med den gode indretning er dette et sommerhus, som vil kunne opfylde de fleste af jeres drømme. Vi glæder os til at byde jer indenfor.
Den flotte bolig på 80 m2 er opført i 2006, og derfor fremstår huset altså også flot og nyt. Huset står med træoverflade i en flot mørkeblå farve. Inden døre venter jer alt, hvad I har brug for på en ferie. Huset fremstår lyst og velholdt, når I træder indenfor. Derudover har huset en rummelig atmosfære grundet de store vinduer.
Huset rummer 2 soveværelser. Det ene soveværelse har også udgang til have, så dermed kan I nyde naturen og fuglesang lige fra morgenstunden af. Huset indeholder også et bad, som fremstår lyst og velholdt med bruseniche. Det store, lyse køkkenalrum med plads til hele familien, virker lyst og venligt, da det både er vedligeholdt, men også på grund af de store vinduer, der er hele vejen rundt i køkkenalrummet. Videre fra køkkenalrummet er den store lyse udestue med udsigt til alt det grønne hele vejen rundt. Til huset tilhører også en garage med hobbyrum, så der er plads til at få bilen ind at stå og der er også rig mulighed for at tage jeres fritidsaktiviteter med på ferie – om det så er cykling, fiskeri eller hvis I bare vil have ekstra opbevaringsplads, så er der altså gode muligheder for det her.
Hvis I kan løsrive jer fra de skønne rammer på Ballesvej 18, så er der rigeligt at udforske i nærområdet. Fjorden er blot 400 m. fra huset, så I kan starte dagen med en forfriskende dukkert. Limfjorden er I det hele taget omdrejningspunktet, og når I ikke nyder udsigten over området, kan I nyde omgivelserne både på lands og til vands med enten kajak, kitesurfing eller rolige sejlture.
Her på Ballesvej 18 venter jer det skønneste fristed. Vi befinder os på den sydligste del af Solskinsøen Mors – Limfjordens Perle. Hjemsted for spændende begivenheder som Kulturmødet, Skaldyrsfestival samt attraktionerne Hanklit, Salgjerhøj, Jesperhus Blomsterpark og meget andet – her er noget for hele familien.
Grunden er beliggende i det rolige og dejlige Sillerslevøre, som altså er et rigtig flot og grønt sommerhusområde tæt på både vand og by. Området fremstår både grønt og roligt med mulighed for at være jer selv og slappe af, men også med rig mulighed for at komme ud og se og udnytte naturen. Der er få km. til indkøb og ikke mindst Sillerslev Havn, der oser af hygge i en skøn blanding af fiskere, lystbåde, Mors måske bedste badestrand, turister m.v. Her er også et cafeteria i sommerperioden, hvor der både serveres mad og is. Området har simpelthen alt hvad hjertet begærer!
Lyder det som noget for jer så ring til os med det samme og bestil en fremvisning så viser vi glædeligt boligen frem….