Beskrivelse
Ønsker I at bo tæt på alt i hverdagen, ugeneret fra naboer – se med her! Ikke langt fra hverken skole, natur eller bymiljø finder I denne ideelle familievilla, der fordeler sig over to plan. Hjemmet består af fem værelser, et køkkenalrum, badeværelse, gæstetoilet, gang og entré, hvor velholdte detaljer viser sig, hvor end I vender blikket. Villaen fordeler sig over 124 kvadratmeter og er løbende vedligeholdt siden en omfattende totalrenovering. Badeværelset er udstyret med gulvvarme og fremstår i et nydeligt design med masser af skabsplads samt separat bruseniche. Gæstetoilettet er ligeledes veludnyttet og sikrer, at I får en nem hverdag med plads til alle.Vender I opmærksomheden mod henholdsvis entréen og gangarealet, finder I også her gode opbevaringsmuligheder. Selve køkken/alrummet fremstår lyst med imponerende trægulve. Grundet den åbne forbindelse til køkkenet bliver der samtidig skabt et oplagt hjem for familien, hvor samtalerne kan flyde.Hjemmets værelser giver plads til hvert enkelt individs behov, og det store værelse på førstesalen kan fx. indrettes som tv-stue. Denne etage er derudover præget af lys samt gulve med gulvtæpper, der ligger på rigtige gulvplader og dermed er klar til evt. nyt gulv. De opdaterede detaljer viser sig desuden i form af støjdæmpende vinduer, der i 2014 blev installeret i hele huset.På grunden finder I flere ordentlige udhuse, hvor der er etableret vaskesøjle i det ene. Også her er der altså plads til det praktiske, hvor rummene kan benyttes som værksted, til haveredskaber og den pladskrævende hobby. Oven i alt dette er villaen opvarmet af kombifyr. Resten af haven byder på flere afslappende terrassemiljøer, så I kan bevæge jer fra det ene solspot til det andet. Udeområdet er desuden afskærmet af fine træer og buske, så I dermed får et ugeneret og grønt område. Derudover giver haven plads til både leg og køkkenhaven.Med denne placering er I aldrig langt fra områdets to gode skoler, som I kan blive ført til af både sikre cykelstier og skolebusser, der går ikke langt fra hjemmets hoveddør. Dette gør sig ligeledes gældende for handlemuligheder i de nærmeste byer, mens større bymiljø også er til rådighed.Her kan I eksempelvis hurtigt besøge enten Grenaa, Randers eller Aarhus. Det bedste ved området er dog de mange naturområder, der er til rådighed her, hvor Nationalparken Mols Bjerge kun er ti minutter væk i bil. Velkommen!…