Beskrivelse
Centralt beliggende charmerende villa fra 58
Velkommen indenfor i denne charmerende villa fra 58 i forskudte plan. Her får du 104 veludnyttede m2 og 25 m2 meget brugbar kælder. Villaen er i sælgers ejertid blevet både moderniseret og renoveret og fremstår fuldstændig indflytningsklar. Her kan nævnes at både lofter i stueplan og gulve er skiftet. Rumdelingen er også ændret, så man i dag har et stort åbent køkkenalrum med flot moderniseret køkken. Generelt fremstår denne villa ekstremt velholdt.
Villaen rummer fantastisk køkken, alrum og stue ud i et med udgang til skøn have fra to sider, den ene med overdækket terrasse. I stueplan er der endvidere et rummeligt værelse. Der er gulvvarme i hele stueplan. Går du 5 trin op finder du et dejligt soveværelse med walkin. Her har du mulighed for at inddrage walkin og lave et ekstra værelse. Førstesalen rummer også toilet, som man nemt kunne lave om til badeværelse. Går du videre ned i kælderen, finder du et skønt stort badeværelse, vaskefaciliteter og god opbevaringsplads.
Haven er et kapitel for sig. Skøn lukket have med gode hyggekroge samt masser af buske og træer. Grunden er på 639 m2 og er nærmest vedligeholdelsesfri.
Ved at købe denne charmerende bolig, kommer du til at bo centralt lige midt i Hammel, med gåafstand til både skole og indkøb. I Hammel er du generelt tæt på det hele. Her er flere skoler, instutitioner og et aktivt foreningsliv med mulighed for at dyrke masser af motion. Hertil kommer den skønne natur og det hyggelige byliv.
Er du pendler, når du motorvejen indenfor 20 min. og centrum af Aarhus på 35 min….