Beskrivelse
Andelsbolig i dejligt område!
Andelsbolig beliggende i attraktivt område, tæt på såvel Ringkøbing Fjord samt Naturbydelen med flotte søer og stier. Her er således flere flotte rekreative områder lige uden for døren, ligesom her kun er kort afstand til indkøbsmuligheder, skole samt institutioner. Ringkøbing bymidte er ligeledes kun en rask cykeltur herfra.
Andelsboligen er opført i 1992 og fremstår gedigen i røde teglsten og med røde tagsten.
Boligen er indrettet med entré med klinkegulv, bryggers med vaskemaskine og klinkegulv, dejligt køkken med pænt lyst inventar, stor stue i åben forbindelse med køkkenet og udgang til en dejlig og delvis overdækket terrasse samt lille have.
Endvidere soveværelse med indbyggede skabe, værelse samt badeværelse med stor bruseniche og gulvvarme.
Endelig en sammenbygget carport med udhus/værksted.
En nem og billig bolig i dejlige omgivelser – Vi glæder os til at vise dig Baneledet 66….