Beskrivelse
Topcharmerende med nyere køkken og bad
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/1 – klik på billede –
Topcharmerende og hyggelig villa udbydes nu til salg i Kostræde Banker mellem Næstved og Vordingborg. Kostræde Banker er en mindre bebyggelse i naturskønne omgivelser tæt på Dybsø Fjord, som kan nås via naturstier på kun 3 minutter. Under 5 minutters kørsel fra huset ligger et stort og moderne Rema Supermarked.
Villaen fremstår, som det også fremgår af billederne, i en flot og moderniseret stand og er helt indflytningsklart. Køkkenet er fra 2016 og det top-lækre og meget store badeværelse er lavet i 2019. På boligen er eternittaget fra 2012 og tagpaptaget er fra 2019. I haven er opstillet et isoleret annex på 29 kvm. jf. BBR, som kan bruges til mange formål, da den er isoleret og opvarmet med varmepumpe fra 2022 og har indlagt vand, thekøkken, toilet og bruseniche. Annexet er registreret som udhus og er ikke godkendt til beboelse. Annexet er forbundet til resten af huset via en flot træterrasse på 100 kvm
Enkel have, der kræver meget lidt vedligeholdelse og bl.a. med en nyplantet hæk.
Boligen indeholder en åben entré til opholdsstuen. Super lækkert køkken alrum med loft til kip og med et fantastisk lysindfald. I alrummet er der brændeovn (fra 2004 og skal derfor ikke udskiftes), udgang til udestuen samt til adgang til 2 gode værelser. Mellemgang med megen skabsplads og adgang til det fantastiske badeværelse med bruseniche og selvfølgelig med behagelig gulvvarme. For en af mellemgangen er yderligere et disponibelt rum, som anvendes som soveværelse, men som iflg. BBR er registreret som ”udhus”. Rummet er naturligvis isoleret og har gulvvarme.
Ring til ejendomsmægler Mikael Buse på 29649571 og hør nærmere eller for aftale af en fremvisning….