Beskrivelse
Flot og charmerende lyst- og naturejendom
For enden af den flotte allé, ligger “Kirstineborg”. Ejendommen beriges af sin egen sø, åbent landskab, flotte træer, der samlet set frister rådyr, fasaner, harer og ræve til at lægge vejen forbi den spændende have. Idyllen er mærkbar i disse landlige omgivelser få minutternes kørsel fra Mejrup og Holstebro. Med andre ord – man oplever det absolut bedste fra flere verdener, idet både naturen, landlivet, bylivet og ikke mindst det at motorvejen er inden for ganske overskuelig rækkevidde – ca. 5 minutter. Grunden har et areal på ca. 2,4 hektar, og udover selve jorden, ejendommen består af det flotte hovedhus / beboelsen, med rigtig gode rum / opholdsmiljøer og værelser. Over gårdspladsen, modsat hovedhuset, ligger laden med dobbelt garage, opbevaringshal, grovkøkken og opvarmet opbevaringsrum. Mod vest findes den store maskinhal, med indbygget værksted samt et hobbyrum.Murermesterstil og særdeles god indretningHovedhuset opført i 1934, totalrenoveret i 2005, udstråler den klassiske murermesterstil, med halvvalmet tag, og hvide sprossede vinduer som supplement til de røde mursten. Indendørs bemærkes den fine stil, i form af franske døre, stuk og der er trægulve i stue og alrummet. Små integrerede loftsspots er en dejlig tilføjelse ved aftenstid, mens lysindfaldet er særdeles fremragende i sig selv i dagtimerne. Hele underetagen har gulvvarme. I køkken-alrummet falder blikket på den flotte karnap, integreret i vestgavlen. Karnappen gør noget ganske særligt for spisesektionen i alrummet. Der er god harmonisk sammenhæng til køkkenet, som byder på et klassisk udtryk med fyldningselementer og en tilhørende køkken-ø. De franske fløjdøre ind til stuen gør, at solen gavmildt vælter ind fra de sydvendte ruder og terrassedøren – som ydermere skaber en behagelig sammenhæng med udearealet. Værelset i stueplan har adgang til walk-in-closet, som ligger tæt op ad det rummelige badeværelse. Badeværelset har væghængt toilet, terrazzobordplade med helstøbt håndvask, stor bruseniche omkranset af glasbyggesten. Endelig afsluttes etagen af entre og et godt og praktisk bryggers. På første sal kommer man op i stue/opholdsrum, hjemmekontor m.v., samt tre gode værelser, soveværelse og gæstetoilet. Sluttelig er der hems over værelserne mod øst. Udbygninger og en grund med flot naturLaden med garage ligger placeret parallelt med hovedhuset, og matcher hovedhuset nydeligt. Midtfor i laden er opført frontispice med port og rundt indbygget ur, som tager sig flot ud fra gårdspladsen. De 2 garageporte åbnes via el-hejs med fjernbetjening. Garagen kan aflåses fra øvrig del af bygningen og har derudover god plads til cykler, opbevaring og lignende. Ydermere er der et stort koldt rum til opbevaring, hvor der findes silo til eks. træpiller – 15 tons. Endeligt rummer laden separat fyrrum med egen indgang, samt et grovkøkken, bruserum og lunt opbevaringsrum, ligeledes med egen indgang. Maskinhuset på 592 kvm, nybygget i 2001, fremstår i flot stand med betongulv, 2 indbyggede værksteder og stor elektrisk gavlport. Søen skaber en helt særlig stemning til udearealet, og i søen kan du spotte de store skælkarper og se meget andet dyreliv. Haven, med den veltrimmede plæne og varierende beplantning, resulterer nærmest i en parklignende have, ligesom den rundede terrasse i forbindelse med huset, omkranses af murværk lig boligens. Flotte læ kroge og hyggehjørner står højt på listen, men den flotte klassiske allé gør ankomsten til noget helt særligt. Naturen og stadig meget tæt på byenNaturen og den landlige idyl er både markant, men samtidig er ejendommen beliggende meget tæt på nærmiljøet i Mejrup, som ligger i en afstand af ca. 5 km. Mejrup er de seneste år blevet udbygget utrolig meget, og fra tidligere at være en forstad til Holstebro, er Mejrup nu vokset sammen med Holstebro. Mejrup har skole fra 0.-10. klasse, med tilbud om skolebus, pasningstilbud, indkøb, idrætshaller, friluftsbad, rigt og aktivt foreningsliv m.v. Der er ca. 10 minutter i bil til Holstebro, hvor der er endnu flere tilbud. Limfjorden og lystbådehavn nås indenfor 15 min. På 5 minutter nås motorvejen, hvorfra der er 35 minutter til Herning, 45 minutter til Viborg og Aarhus på en god time. Kirstineborg er liebhaveri med et væld af muligheder. Liebhaver…