Beskrivelse
Charmerende ældre hus, søger ny ejer
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/10 – klik på billede –
Charmerende ældre ejendom beliggende på Bastrup Skolevej 6 i Vamdrup. Huset, opført i 1916, rummer 113 m² fordelt på to etager og kræver en omfattende renovering for at bringe det op til moderne standarder. Stueetagen byder på en rummelig entré med adgang til badeværelse og en stor stue, hvorfra der er forbindelse til køkkenet. Fra køkkenet er der videre adgang til baggangen med egen indgang. En dekorativ spindeltrappe i stuen leder op til førstesalen, som indeholder en gang, et soveværelse, et ekstra værelse samt et disponibelt rum, der er oplagt til opbevaring. Ejendommen er beliggende på en 586 m² stor grund, anlagt med græsplæne og køkkenhave. Til huset hører desuden en carport og et udhus, der kan bruges som opbevaring eller værksted. Boligen er placeret i det hyggelige Bastrup, blot 5 minutters cykeltur fra Vamdrups bymidte, hvor alt man skal bruge i dagligdagen kan nåes. Her har du muligheden for at skabe din egen drømmebolig med masser af potentiale og plads til personlig indretning….