Beskrivelse
SOLID OG VELHOLDT VILLA PÅ FLOT GRUND I ENESTÅENDE NATUR
Her på Baunebakke ligger der en solid og rummelig gulstensvilla, som er klar til at huse en ny familie. I kommer til at bo med smuk udsigt til kuperet terræn og Limfjorden samt i gåafstand til øens måske skønneste og mest unikke natur, som bl.a. er de lange kyststrækninger med molerskrænte langs Salgjerhøj og Hanklit. Området omkring Flade byder på mange muligheder for enestående naturoplevelser. Og indenfor få kilometer finder I alt det, I har brug for i hverdagen.
Ejendommen har en dejlig stor grund på 1150 m2 og er anlagt med en stor træterrasse, garage, bede og græsplæne. Villaen byder velkommen med en nem og stor grusindkørsel, hvor det første I møder, er en fin gulstensfacade. Villaen på Baunebakke 5 er er opført i 1975 samt til-/ombygget i 1984 og rummer et boligareal på 176 m2. Derudover råder boligen over et erhvervsareal på 30 m2, som i dag er indrettet som stue. Der er således samlet set 206 m2 bebygget areal. Der en tale om en solid gulstensvilla, der løbende er vedligeholdt og som i dag fremtræder i en rigtig pæn stand. Huset står i forholdsvis oprindelig stand, så er man f.eks. en familie med hænderne skruet rigtigt på, har man mulighed for at sætte sit helt eget præg.
Indretning: Entré med plads til at byde gæster velkommen og adgang til gæste-WC. Bryggers med vaskefaciliteter. Pænt badeværelse med både brus og badekar. Dejligt, stort køkken i forbindelse med alrum – køkken i pænt, lyst træ. Her er god plads til spisebord med stole og herfra er der direkte adgang til den store stue med sublim udsigt. Fra alrummet er der ydermere adgang til den fine træterrasse, hvorfra der er en skøn udsigt over Limfjorden og terrænet. Derudover rummer huset tre store soveværelser og en ekstra stue, som med fordel kan indrettes som f.eks. endnu et værelse. Alle tre værelser med stort skabsarrangement.
Alt i alt – en velholdt og rummelig villa med nogle gode rammer ude og inde, der er klar til en ny familie.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS….