Beskrivelse
Lyst enderækkehus med hyggelig gårdhave
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/5 – klik på billede –
Er du på udkig efter en lys, venlig og overskuelig bolig i trygge og grønne omgivelser? Så er dette rækkehus på Baunetoften i Skævinge måske det helt rigtige match. Husets intelligente planløsning udnytter pladsen suverænt godt med køkken-alrum/stue i stueplan og tre værelser på førstesalen. Der er desuden bygget hems over to af værelserne, hvilket giver ekstra kvadratmeter og ekstra fleksibilitet.
Fra stuen er der udgang til en skøn gårdhave, som får masser af sol. Her får du en dejlig privat oase, hvor du kan nyde sommersolen og den friske luft i fred og ro. Lige ude på den anden side af hækken er der grønne fællesarealer, som blandt andet byder på en god legeplads.
Byggeriet er opført i 1990 og fremstår i pæn og nydelig stand. Der er blandt andet skiftet vinduer, hoveddør og terrassedør i 2020, og der er en lys og meget indbydende atmosfære i boligen. Her føler man sig med det samme godt tilpas. Spildpladsen er minimal, og den åbne forbindelse mellem køkken og stue bidrager til oplevelsen af lys og luft i boligen.
Med adresse her kommer du til at bo grønt og fredeligt i et hyggeligt, lukket kvarter med et rigtigt godt fællesskab og mange sociale arrangementer. Du kommer til at bo i gåafstand fra både daginstitution, skole og idrætshal, og der er let adgang til områdets skønne natur. Du kommer også let til Hillerød – hvad enten du tager bilen eller toget, tager turen blot 15 minutter.
Vil du høre mere? Ring til EDC og bestil en fremvisning allerede i dag….