Beskrivelse
Bolig med nyt tag og attraktiv husleje
Denne præsentable og solide bolig ligger i landlige omgivelser i udkanten af Sørvad. Byen er et velfungerende landsbysamfund, hvor der bl.a. findes børnehave, skole til 9. klasse, idræts- og kulturcenter samt en dagligvarebutik. Lige uden for byen findes gode rekreative områder med rige muligheder for gå- og løbeture. Fra Sørvad er der ca. 12 km til Holstebro.
Det kan fremhæves, at taget er skifter i ca. 2018. Ligesom flere vinduer er skiftet til træ/alu.
Boligen er indrettet med Entre/Fordelingsgang, hvor der også er nedgang til kælderen – Køkken/Alrum med god spiseplads og hyggekrog med TV og siddemøbler – Badeværelse med bruseniche – hyggelig og lys Stue med udsigt til den store, frodige og velholdte have – Havestue med udgang til haven.
I kælderen er der bl.a. Vaskerum – Badeværelse og flere gode Disponible rum. Der er støbt etageadskillelse, og kælderen har en god loftshøjde.
Grunden er på hele 2.066 m2, og der er anlagt en frodig have med gode frugttræer og buske, flotte blomster og et godt drivhus. Ligesom der er plads til en stor køkkenhave.
Desuden er der carport/udhus på 39 m2.
Der er tale om en god bolig med ualmindelig attraktiv husleje….