Beskrivelse
Boligen ligger dejlig ugenert og tilbagetrukket fra Baungårdsvej. Dejlig stor grund på 1.647 kvm, med en skøn velanlagt have med flere fine terrasseområder. Udover huset er der en dobbelt garage med plads til 2 biler og foran garagen en indkørsel med masser af plads til både en storfamilies køretøjer og til gæsteparkering. For enden af garagen er der et værelse, køkken, badeværelse og lille entre. Den ekstra lille lejlighed er ikke registreret som beboelse, men den rummer mulighed for overnattende gæster, luksus hybel til en teenager m.m. Det samlede boligareal af denne store bolig er på 208 kvadratmeter, og den er indrettet i flere afdelinger. I den ene side af huset får I en klassisk værelsesafdeling, der byder på tre værelser med et indbygningsskab i hvert værelse, ligesom der er skab i fordelingsgangen og et af boligens i alt 3 badeværelser.Det fjerde værelse ligger lige på den anden side af døren til værelsesgangen og er oplagt som legeværelse eller kontor. Det har adgang fra et stort og lyst køkkenalrum, som til den anden side har dobbeltdør til stuen og derfra videre forbindelse til udestue og terrasse, så I får masser af opholdsrum i et godt flow. Desuden byder boligen på bryggers, badeværelse og entré.Baungårdsvej 45A udmærker sig ved en god og ret central beliggenhed i Vejen med overkommelig afstand til det meste. I kan cykle ad stierne til togstationen på fem-seks minutter og det samme til butikkerne i centrum. Der er halvanden kilometer til Vejen Idrætscenter, hvor I kan dyrke alle mulige forskellige slags spændende idrætsaktiviteter og deltage i arrangementer, ligesom også gymnasiet ligger her. Skole og daginstitutioner ligger ligeledes i bekvem afstand….