Beskrivelse
Ejendom på stor grund med mange muligheder
Ejendom i Bølling med mange muligheder
Spændende og anderledes ejendom på en 3063 m2 stor grund placeret centralt i Bølling.
Ud over en god bolig på en stor grund, så får du også flere udbygninger: 3 tidligere hønsehuse, carport og garage. Grunden støder op til fællesarealerne, hvor der både er boldbaner og legeplads.
Boligen er tom for lejer pr. 1. oktober, hvorfor ejendommen nu skal sælges.
Nuværende lejer har betalt kr. 4700,- plus forbrug.
Boligen er i fin stand og med et ca. 15 år gammelt eternittag.
Velkommen indenfor: Stueplan indeholdende entré, køkken, badeværelse, dejligt stort soveværelse og en lys stue. Fra entréen er der adgang til kælderen via trappen.
I kælderen findes et vaskerum, fyrrum, viktualierum samt 3 rum indrettet som værelser. Fra kælderen er der adgang direkte ud.
Syd for boligen findes en lille overdækket terrasse samt alle udbygningerne.
I alt 3 tidligere hønsehuse på mere end i alt 430 m2 der kan benyttes til mange forskellige ting, dertil også en stor carport.
Bygningerne har tidligere været benyttet til blandt andet genbrugsbutik.
I den sydligste del af grunden findes et mindre skovstykke.
Bølling er en lille landsby med knap 200 indbyggere. Byen ligger kun syv minutters kørsel nordøst fra Skjern, hvortil der cykelsti via Arnborgvej. Der er et godt fællesskab i byen, blandt andet om vedligeholdelse af fællesarealerne omkring legeplads og boldspilbanerne. Der er årligt flere fællesarrangementer i forsamlingshuset.
Har du en god idé til de mange udbygninger med en fornuftig bolig, så bestil straks en fremvisning….