Beskrivelse
Indflytningsklar og moderne villa i børnevenlige Bankager
OmrådetBechsmindevej 12 er beliggende i det populære og børnevenlige Bankager. Boligen ligger dejligt tilbagetrukket på grunden, hvilket giver en rolig og ugeneret beliggenhed. Området er kendt for sine trygge villaveje, grønne arealer og et velfungerende stisystem med legepladser og gode opholdsmuligheder. Her er kort afstand til Bankagerskolen, daginstitutioner og indkøb, hvilket gør hverdagen nem for hele familien. Bankager er et attraktivt område for især børnefamilier, der ønsker rolige omgivelser tæt på hverdagens faciliteter.BoligenBoligen er et velindrettet parcelhus på 124 m² fra 1970, som i perioden 2016–2018 har gennemgået en omfattende renovering. Her får du en indflytningsklar bolig med moderne løsninger, smagfuldt tilpasset husets oprindelige stil, og med vinduer udskiftet i 2016.IndretningenVillaen byder på en særdeles velfungerende og gennemtænkt indretning med to seperate indgange. Den ene fører til et praktisk bryggers med gulvvarme, mens den anden giver adgang via en pæn entré. Boligen rummer to gode værelser samt et rummeligt soveværelse og er dermed ideel til både børnefamilien eller parret med behov for ekstra plads. Der er både badeværelse fra 2016 og et gæstetoilet fra 2017/2018 – begge udført i moderne materialer og med gulvvarme. Boligens naturlige samlingspunkt er det åbne og indbydende køkken i direkte forbindelse med spise- og opholdsstuen. Her skaber det flotte lysindfald og den nyere brændeovn en varm og hyggelig atmosfære, perfekt til både hverdag og gæster. Udendørs fuldendes boligen af en garage på 28 m² samt et stort terrasseareal med både fliser og en overdækket træterrasse, der forlænger udesæsonen. Haven er skøn og nem at holde, hvilket er ideel til afslapning og udeliv uden det store vedligehold.


