Beskrivelse
Opdateret landsbyvilla med hyggelig og ugeneret baghave
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/10 – klik på billede –
– Charmerende landsbyvilla på 88 m2
– Løbende opdateret i lyse materialer
– To sammenhængende stuer og to værelser
– Hyggelig, ugeneret baghave
Denne klassiske landsbyvilla er et stærkt vidnesbyrd om, at solidt håndværk er langtidsholdbart. For selvom det snart er 100 år siden, de rødmurede facader blev opført, står boligen fortsat stolt og rank i Bederslev syd for Krogsbølle. Samtidig suppleres det charmerende hus af en østvendt baghave, som kan sætte kryds i kategorier som overskuelig, hyggelig og privat.
Med seks kilometer til butikkerne i Otterup og 25 minutter til Odense C bliver det ikke et større projekt at få hverdagen til at hænge sammen. Særligt ikke man medregner de mange omkringliggende, hvor skole, pasningsmuligheder og specialforretninger som slagter og bager alt sammen findes i omegnen af Bederslev. Med Dalskoven som nabo til landsbyen og de nordfynske strande i cykelafstand er I også godt dækket ind på naturoplevelserne.
Villaen er bygget i 1924 og byder på 88 m2 i ét plan. Med tanke på det høje sadeltag er der dog gode muligheder for at udvide boligarealet, hvis I skulle få brug for mere plads – en fast trappe er endda allerede etableret til loftet. Løbende opdateringer af inventaret sikrer jer dertil frie hænder, så I kan sætte gang i så store – eller små – projekter, som I har lyst til.
Indretningsmæssigt får I to værelser og to stuer en suite. Stuerne er forbundet af en muret, rundet åbning og giver derfor fin plads til samvær, mens det samme gælder for det rummelige køkken ved siden af. Det fremstår pænt med lyse elementer, og I får overordentlig god plads til et spisebord. Derudover rummer villaen et lyst badeværelse, et nydeligt gæstetoilet og et separat vaskerum i forbindelse med den ene af de to entréer.
I finder en stor fliseterrasse i krogen af huset, hvor stensætningen og den gamle vandpumpe bidrager med et nærmest romantisk præg. En lille bålplads i bunden af haven giver lidt ekstra at samles om, og i praktisk regi sikrer den store, lukkede carport god plads til cykler, barnevogn og haveredskaber.
Vil I høre mere, står vi klar til at uddybe detaljerne ved en fremvisning. Kontakt EDC Otterup allerede i dag….