Beskrivelse
Rolige og børnevenlige omgivelser for enden af lukket vej
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/11 – klik på billede –
I velbeliggende dejligt område, for enden af lukket vej og op til grønt område, ligger denne villa fra 1977 med tilbygget udestue på 28 m2, som benyttes som en integreret del af boligen hele året. Haven er solorienteret og hyggelig med fin varierende bevoksning og en stor sydvest-vendt terrasse, hvor solen rammer det meste af dagen, og hvor der er god plads til både gæster og grill. Her kan mange sommerdage nydes.
Fra entreen er der adgang til et af husets to badeværelser med brus, samt det store åbne køkkenalrum, der er praktisk placeret, og giver plads til såvel ophold som spiseafdeling. Køkkenet er med god skabs- og bordplads, og her er fin plads til at flere kan være i køkkenet på samme tid. I forlængelse af køkkenalrummet ligger udestuen der er tilbygget i 1990, og som i praksis fungerer som en ekstra stue. Et dejligt rum med masser af lys og udgang til haven. Fra køkkenalrummet er der tillige adgang til en separat opholdsstue, hvilken oprindeligt har været to selvstændige værelser med separate indgange, fra hhv. køkkenalrum og entréen. Fra køkkenet er der adgang til veludnyttet bryggers, hvor der ligeledes er indgang udefra. Her er placeret vaskemaskine og tørretumbler, og samtidig er der god plads til familiens opbevaring og daglige gang.
Fra alrummet er der opgang til 1. salen. Her er der en stor repos med plads til kontor, et rummeligt soveværelse med udgang til altan og kig til haven, samt et stort værelse på 20 m2 med et godt lysindfald via de store vinduespartier, og ligeledes udgang til en stor altan. Hertil også badeværelse med badekar. Der er mulighed for at åbne op til loftsrummet og udnytte dette til en hems.
Til ejendommen hører der desuden en lukket garage, samt et stort og særdeles anvendeligt værksted, som har rigeligt plads til både cykler, haveredskaber og hobby/værkstedsrum. Dertil også et fint anneks, som kan benyttes til overnatning i sommerhalvåret. I baghaven er der etableret køkkenhave med højbede og drivhus, og der er gode grønne fælles arealer direkte ved boligen, hvor der er plads til leg og aktiviteter.
Her er der plads til den nye familie, der måske køber for første gang, og som vil give husets mindste en god opvækst i trygge og grønne omgivelser. Har får I en særdeles god beliggenhed og nogle fine rammer, som I selv kan sætte jeres eget præg på, alt efter temperament og ambitionsniveau.
Mårslet ligger kun femten minutters kørsel syd for Aarhus. Det er en by i konstant udvikling, som blandt andet byder på et aktivt lokalsamfund, med årlig byfest, loppemarkeder og et rigt foreningsliv. Byen byder desuden på en god skole, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder og gode muligheder for offentlig transport med letbanestop midt i byen. Mårslet ligger desuden tæt på Vilhelmsborg, som er et af Danmarks bedste ridesportscentre med skøn skov og smuk natur omkring….