Beskrivelse
Fritidshus til den pladskrævende børnefamilie med stor have
Fritidshus er beliggende på 1215 m2 stor grund med både anneks til gæster, carport til bilen og ikke mindst redskabsskure til haveredskaber mm. Der er høj bøgehæk rundt om grunden, således haven er privat.
Indeholder:
Vindfang med indlagt vand, el og afløb til vaskemaskine og tørretumbler
Indgang til stort lyst HTH-køkken i delvis åben forbindelse til stor stue.
Stuen er ligeledes dejlig lys med udgang til sydvendt solrig terrasse samt med brændeovn, varmepumpe og videre adgang til både soveværelser og badeværelse.
Badeværelset er ganske stort med bruseniche, 110 liter vandvarmer og rig mulighed for udnyttelse.
Afslutningsvist 2 soveværelser, begge med skabe, hvoraf de ene er med direkte adgang til udestue med 2 udgange til den nemme store have.
Kaldred Ferieby er et ældre, men hyggeligt sommerhusområde. Stisystemerne rundt i området forbinder de mange fællesarealer. Er du til lidt mere end blot at slappe af, så finder du i området en Put & Take sø. Om sommeren kan du nyde is og andet godt fra Cafe GrillPerlen, der ligger lige midt i området. Der er ca. 5-6 km til Vesterlyng, et fredet område med en skøn natur med lyng og klitter. Her finder du ofte om sommeren fritgående kreaturer og et rigt fugleliv. Det er også her, du finder en af Danmarks allerbedste strande, en skøn sandbadestrand. Skal der ske lidt mere, så besøg Havnsø, der emmer af liv om sommeren. Tag evt. en tur med færgen til skønne Sejerø eller Nekselø. Indkøbsmuligheder er der i den lokale brugs i Eskebjerg. Har du ikke bilen med, så kører der offentlige busser i området, så du kan komme til de lidt større byer….