Beskrivelse
Nydelig etplansvilla med god planløsning i Kostræde Banker
I et roligt villakvarter tæt på skøn natur ved Dybsø Fjord ligger denne etplansvilla klar til at danne rammen om jeres hverdag. Huset fordeler sig over et åbent opholdsmiljø med køkken-alrum og stue ud i ét samt fire værelser, to badeværelser og et bryggers. Udenfor venter en dejlig, lukket have med terrasse.Ejendommen fra 1990 præsenterer sig med rød murstensfacade, rødt tag og hvide vinduesrammer. Fortil har I en carport med direkte adgang til bryggerset samt et værksted og et skur. Alt sammen er placeret på en 837 kvm stor grund. Køkkenet er opsat i en U-form med hvide fronter samt en ovn i god arbejdshøjde, så I har fine rammer om madlavningen. Videre kan et langbord arrangeres lige ved de høje vinduespartier og terrassedøren mod syd, og herfra er der åbent til stuen, så det bliver nemt at være sammen på tværs af aktiviteter. I stuen indrettes sofamøblerne og samler jer til hyggelige stunder med familie og venner, mens brændeovnen bidrager positivt til stemningen.Forældrene kan få et privat afsnit i soveværelset med badeværelse en suite. Badeværelset er udstyret med badekar og bruseniche, mens det andet badeværelse blot er med bruseniche. Yderligere tre værelser er placeret ud til opholdsmiljøet, og de fremstår alle i gode og indretningsvenlige størrelser. Endelig har I et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter. Terrassen vender perfekt mod sydvest. Her kan I arrangere havesættet og grillen og nyde de varme dage i godt selskab. Haven er lukket og ugeneret med flere terrassemiljøer, så I kan følge solen dage igennem, mens der også er god plads til leg på plænen. I bosætter jer med gåafstand til fjorden og omkring to kilometer til indkøb, dagtilbud og Køng Idrætsplads. Skoler findes i Hammer og Lundby efter knap ti minutter i bil….