Beskrivelse
Skønt sommerhus med plads til hele familien
Rummeligt sommerhus beliggende for enden af en lukket blindvej i det rolige og naturskønne Nørhede. Nørhede er et hyggeligt mindre sommerhusområde ved Nissum Fjord. Her er jollehavn, flere legepladser, gode gåstier, en lille badestand med badebro om sommeren og indkøbsmuligheder i gå/cykel afstand.
Huset er opført i gasbeton beklædt med træ. Etternittag, samt træ vinduer. Grunden er lys og åben med gyngestativ og plads til at lege og spille bold. Særligt skal fremhæves den store garage/udhus, hvor en del af udhuset evt. kan indrettes til sjove aktiviteter som bordtennis eller lignende.
Huset er indrettet med rummelig entre/baggang, fordelergang med indgang til gæstetoilet med lyse inventar, badeværelse med brusenische og gulvvarme, 2 store soveværelser og 2 mindre værelser, alle med plads til 2 sovepladser og laminatgulve lagt i 2021.
Stort køkken/stue område med god plads til at kunne samles hele familien langs det lange bord i køkken/alrummet eller i den store sofa. Fra køkken/stueområdet er der et dejligt lysindfald og med udsigt til den sydlige lukkede og ugenerte terrasse, hvor der er lagt nye fliser i 2021.
Huset er derfor især henvendt til familien der ønsker plads til at kunne samles.
I dag er huset tilmeldt udlejning og gav sidste år 47.000 kr. til ejer inkl. 2 ugers ejerferier i hovedsæsonen….