Bellisvej 7, 8722 Hedensted

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velplaceret bynær villa

Åbent hus med tilmeldingskrav 11/8 – klik på billede –

Løbende moderniseret bolig, med mulighed for at sætte sit eget præg. Beliggende helt centralt i Hedensted by med kort afstand til alle byens faciliteter, herunder skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder samt med kort afstand til motorvejsnettet.

Ejendommen er løbende blevet moderniseret og er indflytningsklar. Dertil har du her muligheden for selv at gøre de sidste ting, som gør boligen til det helt rigtige valg. Af moderniseringer kan det bl.a. nævnes pillefyr fra 2017. Opdateret mindre bryggers, med varmtvandsbeholder fra 2019. Badeværelse fra starten af 00erne. Opdateret gæstetoilet. Efterisoleret på loftet. Efterisolering af hulmur i 2021. Udskiftede vinduer og yderdøre. Nye hvidevarer i køkken fra 2019. Omlægning af have, således denne primært er udlagt i græs. Solceller fra 2012. Moderniseret børneværelse fra 2021, med nyt loft, nye gulve og filt på væggene. Derudover har soveværelset fået nyt gulv.

Man bydes velkommen i en flot entre med klinkegulv. Herfra er der videre fordeling til flere af boligens rum. Dejlig stor opholds- og spisestue med tæppe og brændeovn. Værelse med skønt vinduesparti, som giver et fantastisk lysindfald. Hyggeligt spisekøkken med nydelige skabselementer og listeloft. Fra køkkenet er der adgang til mindre bryggers, hvor der er plads til vaske/tørre faciliteter og lyse skabselementer. Nydeligt badeværelse med klinker ilagt gulvvarme, brus og lyse skabselementer. Mindre gæstetoilet med klinker og lyse vægge. Yderligere to værelser + soveværelse.

Beliggende på yderst bynær grund. Grunden er optimalt beliggende ift. sol. I haven er der en fin overdækket terrasse, og et mindre udhus. Derudover er der på ejendommen en tilhørende garage med stort isoleret fyrrum, hvor pillefyret er placeret.

Boligen opvarmes via pillefyr, dertil findes der på taget solceller. I området er der fjernvarme, så hvis man hellere vil det, vil det ligeledes være en mulighed.

Alt i alt en skøn bynær villa på en super god adresse og med god og sikker vej til skolen!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bellisvej 7, 8722 Hedensted1.545.000 kr.10.564 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.931 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 139 ㎡Grund: 779 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1963