Beskrivelse
I Egernsund ligger dette parcelhus i et børnevenligt villakvarter med kort afstand til vandet. Huset er løbende blevet renoveret, her kan bl.a. nævnes køkken fra HTH, toilet fra 2008 og pænt renoveret badeværelse. Derudover har ejendommen fået indlagt fjernvarme samt udskiftet vinduer i 2023. Yderst anvendelig udestue på 18 m2 med gulvisolering på 400 mm. Huset har fået flotte træbetonplader samt spots i samtlige 121 m2. Egernsund er en aktiv by med et godt lokalt sammenhold. Ligeså er byen kendt for en havn med fisker og en strand der er attraktiv for både store og små. Fra byen er der kort afstand til både Gråsten, Broager og Sønderborg, som byder på gode indkøbsmuligheder, skoler, institutioner og meget mere. Indretning: Entre hvorfra der er adgang til fordelingsgang. Lyst gæstetoilet med opvarmet klinkegulv. Åbent køkkenalrum med lyse elementer samt spiseplads. Stor hyggelig stue med udgang til udestue med udgang til haven.2 rummelige værelser med indbygget skabe. Soveværelse med faste skabe, badeværelse med stor bruseniche samt opvarmet klinkegulv. Værelse med adgang til bryggers/bagindgang med tilslutning til vaskefaciliteter. Til huset hører: flisebelagt indkørsel med adgang til garage og stærk strøm. Redskabsrum med god opbevaring til haveredskaber. Hyggelig have med bede og flisebelagt terrasse….