Beskrivelse
Sommerhus beliggende nær et af landets bedste badestrande!
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/4 – klik på billede –
Sommerhuset på Benjaminvej 5 er beliggende i udkanten af sommerhusområdet Kaldred Ferieby og hvor der hele efteråret vil kunne høres og nydes kronhjortes brunstbrøl.
Kaldred er et dejligt fritidshusområde med stisystemer og fællesarealer. I den lokale Brugs i Eskebjerg handles der dagligvarer og andet godt mens hobbyfiskeren kan fange stør i Kaldredsgårdens Put & Take sø.
Her er desuden gode offentlige busforbindelser til café- og shoppingliv i både Kalundborg og Holbæk.
Ikke langt fra området findes den skønne ”Danske Riviera” beliggende ud til naturreservatet Vesterlyng, med en af landets bedste, børne- og dyrevenlige sandbadestrande. På lyngarealet går de fritgående kreaturer græssende og tygger drøv. Den idylliske og atmosfærefyldte havneby Havnsø også et besøg værd, her er både ishus, købmand, sejl- og dykkerklub, lystbådehavn og evt. et minicruise til ø-livet på Sejerø og Nekselø. Endvidere lille privat flyveplads i Kaldred, hovedsageligt med svævefly.
Sommerhuset opført i gasbeton byder på: Indgang til køkken, depotrum med adgang til badeværelse med klinkegulv og bruseniche. 2 gode værelser og stor stue med brændeovn fra 2008 og varmepumpe type luft/luft, fra stuen har du udgang til stor overdækket terrasse.
Udenfor sommerhuset bliver du mødt af indkørsel og udhus, nem stor have i græs og med fliser rundt om hele sommerhuset, drivhus samt dejligt natur liv.
Perfekt sommerhus til udlejning.
Sommerhuset sælges uden indbo….