Beskrivelse
Området:Lejlighed tæt på skole og indkøb. Her er du i gåafstand til Ringsted Outletcenter samt Ringstedets mange indkøbsmuligheder, mange cafeer og restauranter. Desuden kun 200 meter til nærmeste daginstitution og cykelafstand fra skole. Bus lige ved døren.Fra Ringsted Station er der en transport tid på ca. 30 minutter til København. Ejendommen:Benløseparken har en velfungerende ejerforening, grønne fællesarealer med legeplads m.v. og gode parkeringsforhold.Dejligt gårdmiljø med flotte grønne områder, legepladser og bænkesæt til socialt samvær. Desuden er Benløseparken et område med bypark og grønne områder med legepladser.Indretning:Stor lys entré og fordelingsgang til alle lejlighedens rum. Flot lyst køkken med lyse elementer, masser af opbevaringsplads og fin spiseplads ved vinduet. Stor åbning fra entréen til den store stue med vinduesparti, som giver et dejligt lysindfald. Fra stuen er der endvidere åbning til endnu et rum, som benyttes til spisestue. Fra stuen er der udgang til god altan, med plads til både bord og stole. To gode værelser. Pænt badeværelse med lyse klinker på gulv og væg, bruseniche, væghængt toilet og lyst skabsarrangement med integreret håndvask. Der er samtidig plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Herudover er der adgang til kælderrum samt cykelparkering….