Beritvej 6, 9280 Storvorde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stor villa på 213 kvm i hjertet af Storvorde – Tilmeldt Aalborg Fjernvarme

Åbent hus med tilmeldingskrav 28/9 – klik på billede –

Velkommen til Beritvej 6 i Storvorde. En 213 m2 stor villa, opført i 2004 i flotte rødbroget sten og tegltag med tilbygning fra 2018, og med gulvvarme i alle rum. Udover de mange boligkvadratmeter er der en 52 m2 stor carport, hvor bilerne kan holde i læ for vind og vejr samt 16 m2 udhus til hobby-værksted eller opbevaring. Villaen er centralt beliggende i Storvorde med gåafstand til byens tilbud, herunder skole, indkøb og gode offentlige transportmuligheder. Storvorde er ligeledes kendt for et aktivt fritidsmiljø med bl.a. fodbold og håndbold mv. Til villaen her er der allerede indhentet tilbud på tilkobling til Aalborg Fjernvarme. Rundt om den store villa er der anlagt flise-sti samt stor solrig og vestvendt fliseterrasse. Foruden det er der anlagt en grøn og hyggelig have med stor græsplæne og frugttræer. Her er der både plads til boldspil og leg for de mindste, men også hyggelige sommeraftner ved grillen med venner og familie.
Når man træder ind i huset, er det tydeligt at der er lagt stor vægt på at udnytte kvadratmeterne bedst muligt med fokus på fællesrummene. Boligens store køkken-alrum inviterer til mange hyggelige aftener, hvor familien kan samles om madlavningen. Alrummet er med loft til kip, og med de mange vinduer gør det alrummet lyst og rumligt. Køkkenet fremstår i rigtig god stand med flotte hvide skabs- og skuffelåger, med soft-close funktion, samt flot træbordplade. Fra Alrummet er der direkte udgang til den solrige terrasse.
I forlængelse med alrummet er husets tv-stue indrettet. Stuen har en god størrelse, med god plads til stor sofa, hvor hele familien kan samles til en god fredagsfilm. I stuen er der også lavet en flot vindues-karnap, mod haven, der giver et skønt lysindfald. I tilbygningen fra 2018, er der indrettet multirum/ekstra stue samt 2 store og lyse værelser. Ligesom i alrummet er der her højt til loftet, med loft til kip, og flotte klinker på gulvet. Boligens resterende 4 værelser har alle en god størrelse, der gør dem ideelle til soveværelser, kontor, multirum osv.
Villaen er indrettet med 2 badeværelser, placeret i hvert sin ende af huset. Badeværelserne er udfør i samme stil med rustikke klinker på gulvet og i brusenicherne samt med badeværelsesinventar i kirsebærtræ. På det største badeværelse er der opsat spabad, hvor man rigtigt kan koble af fra hverdagen. Husholdningens tøjvask kan nemt overstås i bryggerset, der også er indrettet med gode opbevaringsmuligheder og med god plads til hverdagens sko og overtøj samt dør direkte ud til carporten.
Lyder denne fantastiske villa som noget for dig, så kontakt os allerede i dag, så fremviser vi den gerne. Vi ses!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Beritvej 6, 9280 Storvorde3.695.000 kr.16.451 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.038 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 213 ㎡Grund: 966 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 2004